Velkommen til udviklingsplanen for Dansk fodbold for piger og kvinder 2022-2027

Piger og kvinder skal have de samme muligheder i fodbolden som drenge og mænd. Det gælder både på banen som spillere og uden for banen som trænere, dommere og ledere.

Sådan har virkeligheden ikke altid set ud. Gennem mange år har piger og kvinder haft færre muligheder og mødt andre vilkår end drenge og mænd, og det er fortsat en udfordring i dele af fodbolden i dag.

Årsagen er ikke én enkelt ting, men handler om vaner, traditioner og måden, vi har indrettet fodbolden på. Kort sagt handler det om vores fælles fodboldkultur.

Derfor er der brug for en kulturforandring. Det er baggrunden for udviklingsplanen. Målet er et fælles dansk fodbold, hvor alle oplever, at de hører til og har mulighed for at udvikle sig.

Vejen dertil består af 12 indsatser og 23 konkrete elementer, der alle arbejder mod samme mål: at udvikle kulturen i fodbolden og gøre dansk fodbold stærkere for fremtiden.

De 12 indsatser