Derfor er der brug for en kulturforandring
Når vi siger ”fodbold”, mener vi ofte mændenes fodbold, mens vi tilføjer ”kvinde”, når kvinder spiller. Det samme gælder vores forestillinger om, hvem der er træner eller leder, hvilke hold og kampe der får mest opmærksomhed, og hvem vi tænker på, når vi planlægger træning, turneringer og faciliteter.
Hver for sig kan det virke som små ting. Men tilsammen er de med til at forme vores billede af, hvem fodbolden først og fremmest er indrettet til, og hvem vi opfatter som en naturlig del af den.
Det kan mærkes i vores sprog, i vores forventninger til hinanden og i vores forestillinger om, hvem der naturligt hører til hvor. Men også i de muligheder og rammer, vi skaber på og uden for banen.
Omkring 80 procent af dem, der er en del af dansk fodbold, er drenge og mænd, mens omkring 20 procent er piger og kvinder.
De syv barrierer for udviklingen
Arbejdet med udviklingsplanen pegede på syv barrierer, der står i vejen for udviklingen af fodbolden for piger og kvinder.
Derfor er kulturforandring et omdrejningspunkt i udviklingsplanen. For skal vi skabe et fælles dansk fodbold med lige muligheder, skal vi både se på vores vaner og forestillinger og på den måde, vi organiserer fodbolden på.
Hvad er Udviklingsplanen?
Udviklingsplanen er den største samlede udviklingsindsats for piger og kvinder i dansk fodbold nogensinde. Den løber i årene 2022 – 2027 og er finansieret af FIFA.
Planen er resultatet af to års grundigt forarbejde med inddragelse af data, faglig viden, input og erfaringer fra en bred kreds af mennesker i og omkring dansk fodbold – både i Danmark og i udlandet. Omdrejningspunktet i Udviklingsplanen er en kulturforandring og værktøjerne dertil er de 12 indsatser.
De syv barrierer tegner tilsammen et billede af et dansk fodbold, hvor piger og kvinder stadig ikke har de samme muligheder som drenge og mænd
De viser sig på forskellige måder. Der er færre kvinder blandt trænere, dommere, ledere og eksperter. Piger og kvinder har ikke altid de samme vilkår og muligheder som drenge og mænd, og fodbolden for piger og kvinder får mindre anerkendelse og færre økonomiske ressourcer. Samtidig mangler der viden om blandt andet skader og udvikling samt kvalitet og kontinuitet blandt trænere og ledere. Og selv om vi taler meget om diversitet, bliver ordene ikke altid omsat til handling.
De syv barrierer er forskellige, men tilsammen tegner de et mønster. De fortæller noget om, hvem vi investerer i, giver plads og lytter til, og hvem vi ser som den naturlige træner, leder eller ekspert.
Derfor kan barriererne ikke kun løses én for én. Vi skal også arbejde med de vaner, prioriteringer og strukturer, der ligger bag dem. Det er grunden til, at kulturforandring går igen på tværs af udviklingsplanens 12 indsatser.
