Indsats 1 – DBU Børneklub er for alle børn

Hvad er formålet med indsats 1?
Formålet med indsats 1 er at sikre, at DBU Børneklub er et kvalitetsstempel for børnefodbold, hvor der er plads til alle børn – uanset køn.

DBU Børneklub er i dag et af dansk fodbolds vigtigste kvalitetsstempler inden for børnefodbold. For at blive en DBU Børneklub skal en fodboldklub indgå en skriftlig aftale med DBU om at leve op til fire grundlæggende forudsætninger.

Ud over den skriftlige aftale skal klubben også kunne dokumentere, hvordan den arbejder for at skabe et fodboldtilbud, der er åbent og inkluderende for alle børn.

I arbejdet med udviklingsplanen blev det tydeligt, at nogle klubber primært har tilbud til ét køn. Det kan gøre det sværere for børn af det andet køn at finde deres plads i klubben. Lige adgang til fodbold starter allerede i barndommen, og derfor er det vigtigt, at DBU Børneklub afspejler, at fodbolden er åben for alle børn.

Hvordan ser det ud i praksis?
Som en del af indsatsen har arbejdsgruppen gennemgået DBU Børneklub-konceptet både sprogligt og indholdsmæssigt, så klubberne er bedre klædt på til at byde alle børn velkommen på de lokale fodboldbaner.

Samtidig styrkes børnetrænernes kompetencer, og klubrådgiverne får et særligt fokus på at understøtte klubbernes arbejde med ligeværd og lige muligheder for alle børn.

Målet er ikke, at alle klubber skal organisere sig på samme måde. Men hvis en klub ønsker at være en DBU Børneklub, skal den kunne vise, hvordan den arbejder for at skabe fodboldtilbud for alle børn – uanset køn – enten gennem egne hold og aktiviteter eller i et tæt samarbejde med andre klubber.

Hvordan ved vi, om det virker?
I samarbejde med DBU Analyse evalueres indsatsen løbende for at følge udviklingen og vurdere effekten af de nye tiltag.

Arbejdsgruppe

 

Indsatsansvarlig

Peter Davies Til Www
Fagleder Klubudvikling / Teamleder / Børnefaglig rådgiver Peter Davies
DBUS Medarbejdere 140324 038
Chef for Klubudvikling, Børn og Unge Frederik T. Løwenstein
Andreas Krogh Henriksen
Udviklingschef Andreas Krogh Henriksen
Projekt og Rådgivning 30 91 50 22

DBU Børneklub har vundet sølv hos UEFA

DBU Børneklub er i dag et af dansk fodbolds vigtigste kvalitetsstempler inden for børnefodbold.
I 2025 vandt konceptet sølv i UEFA's pris Best Participation Initiative.
I sin bedømmelse fremhævede UEFA, at DBU Børneklub er Danmarks førende børnecentrerede fodboldinitiativ, som når ud til 74.000 børn og understøtter 351 klubber i arbejdet med at skabe trygge, sjove og alderssvarende fodboldmiljøer.