DBU Campus

Helhedsplan 2025 Campus

BEMÆRK: llustrationen er en dynamisk model, der løbende arbejdes med


DBU's Campus i Høje-Taastrup bliver et åbent og folkeligt mødested for hele Fodbold-Danmark – et sted, hvor passionen for spillet, fællesskabet og udviklingen samles under ét tag.

Campus forener DBU’s strategiske mål og værdier med moderne arkitektur og funktionelle, æstetiske løsninger. Alt er bygget op omkring grundidéen Playful Performance – med fokus på bæredygtighed, transparens og fællesskab

Et levende og visionært miljø

Visionen med DBU Campus er at skabe et miljø, der understøtter og forbinder alle dele af dansk fodbold. Her skal der summe af liv og aktiviteter – fra de yngste spillere til de bedste landshold. Campus bliver et sted med inspirerende omgivelser og topmoderne faciliteter, hvor både leg og præstationer kan udfolde sig – og hvor dansk fodbold står stærkt, også i fremtiden.


Fem hovedelementer samler DBU Campus:

  • DBU’s domicil
    Det administrative og organisatoriske centrum med plads til 300 medarbejdere fra DBU, DBU Sjælland, Divisionsforeningen og Ligaforbundet.
  • Fodboldhotel
    Et moderne hotel med faciliteter til landsholdenes træningslejre og overnatning for øvrige gæster.
  • Sportsfaciliteter
    Op til seks baner med hybrid- og kunstgræs, omklædningsrum, behandlings- og træningsområder samt tribuner med plads til 200 tilskuere.
  • Innovationscenter
    Et område på ca. 4.000 m², der danner ramme om udvikling og præsentation af nye fodboldprodukter og -teknologier.
  • Offentlige udeområder
    En åben bold- og legepark, der skal fungere som et unikt udflugtsmål og samlingssted for børn, unge og familier i lokalområdet

Vores partnere og investorer om motivationen for at være en del af DBU Campus:

 

 

AP Ejendomme

”At investere i ejendomme handler i høj grad om at investere i de miljøer og fællesskaber, der skabes omkring selve byggeriet. Netop derfor er vi særligt stolte over at være med til etableringen af et moderne, bæredygtigt og åbent Campus som centrum i Hele Danmarks Klubhus med fælles fokus på faciliteter for talentudvikling og landshold samt på større trivsel for børn og unge i hele landet,” siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme.


Scandic Group

”Med 280 hoteller i hele Norden er SCANDIC HOTEL A/S den største hotelkæde. Derfor er vi også stolte over at kunne være med i hjertet af ’Hele Danmarks Klubhus’ med mulighed for at skabe et hjemsted for de mange spillere, trænere og andre aktører fra dansk fodbold, der skal benytte det nye Campus,” siger Søren Faeber, Chief Strategy Officer i Scandic Group. 


Høje-Taastrup Kommune

”I Høje-Taastrup Kommune glæder et samlet byråd sig til at byde DBU’s ansatte, landsholdene og tusindvis af gæster hjerteligt velkommen. Vi er meget optaget af, at vores børn og unge trives, og idræt og fodbold er vigtige værktøjer til at skabe de sunde fællesskaber. Derfor ser vi frem til at blive hjemsted for det nationale Campus i ”Hele Danmarks Klubhus”, siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune.


 

Investorer Og Partnere I På Campus