Herrelandsholdet fortsatte i september kursen mod VM 2022 i Qatar, da de rød-hvide drenge gjorde rent bord med sejre over Israel, Færøerne og Skotland.

Dermed har Danmark maksimumpoint efter seks kampe og kan med sejre over Moldova og Østrig i oktober endeligt sikre sig en plads ved VM.

Truppen til de to vigtige kampe er nu på plads. Landstræner Kasper Hjulmand har ikke de store overraskelser i truppen, der består af 23 spillere. Mohamed Daramy og Rasmus Nissen, der begge fik A-landsholdsdebut i september, er med igen. Det gælder også velkendte navne som Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Mikkel Damsgaard og Kasper Dolberg.

Herrelandsholdets kamp mod Østrig tirsdag den 12. oktober i Parken er udsolgt. Forinden gælder det udekampen mod Moldova lørdag den 9. oktober. Begge kampe kan ses på Kanal 5 og Discovery+.

Se truppen herunder:

Trup Moldova Ostrig