Store Trænertræf: Tilmeldingen er åben

Fra fredag den 9. november til lørdag den 10. november kan du komme på seminar i Vejen med trænerkolleger fra hele landet. Få et smugkig på programmet her og tilmeld dig allerede i dag.



Det ligger næsten i navnet. Store Trænertræf er en årets vigtige begivenheder, som samler trænere fra hele landet. 

Programmet afspejler den mangfoldighed og tilbyder noget for enhver med interesse for fodboldtræning uanset niveau og aldersgruppe.

Det eftertragtede og traditionsrige arrangement rummer inspirerende oplæg om både børne-, ungdoms- og seniorfodbold. En stor del af undervisningen foregår som praktik på træningsbanen, og så er der rig mulighed for at udveksle erfaringer med trænerkolleger.

Store Trænertræf foregår fra fredag den 9. til lørdag den 10. november 2018 i Idrætscenter Vejen. 

Disse navne er allerede på programmet, som løbende vil blive udbygget:
  • Martin Mark, træner U15 FC Midtjylland (ungdomstræning)
  • Niels Lawaetz, talenttræner i DBU (børnetræning)
  • Carsten Ravn Nielsen, talenttræner i DBU (U13-U14-træning) 
  • Peter Rudbæk, trænerudviklingschef i DBU: Trends fra VM og Champions League

Træffet tæller i kursusregnskabet
Husk, at Store Trænertræf giver hele 10 refreshmentpoint for trænere med B- eller C-licens. 

Tilmeld dig allerede nu
Du kan tilmelde dig Store Trænertræf her – sidste frist for tilmelding er 2. november.

Pris
Det koster 1.500 kroner at deltage i Store Trænertræf og 1.900 kroner, hvis du ønsker at overnatte. Overnatningen foregår i to-firesengsværelser.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte René Jensen på mail rjen@dbujylland.dk eller telefon 8939 9954.

Log ind