Ekstraordinære tiltag i dansk fodbold hædres med pris
Hver dag finder der gode og utraditionelle initiativer sted i de danske fodboldklubber, der forsøger at finde løsninger på nogle af vores fælles udfordringer indenfor sundhed, integration, fællesskab og jobskabelse.
Det drejer sig om landsholdsspiller Nadia Nadim for at være et forbillede for pige/kvindefodbolden i Danmark, et rehabiliteringsforløb for brystkræftramte kvinder, ’Fodbold Fitness After Breast Cancer’, et beskæftigelsesprojekt i Herlev, der bringer sårbare unge fra ledighed og overførselsindkomst til job og uddannelse via fodboldklubben og slutteligt Fodboldklubben ACFC og klubbens formand Afif Abdalla, der tager et ekstraordinært socialt ansvar for integrationen i den aarhusianske bydel, Gellerup.
Prisen uddeles hvert år til en person eller et projekt, der arbejder med fodbolden i en større sammenhæng – og derved sætter fokus på sportens mangfoldige rolle.
Prisen blev uddelt for første gang i 2014 og blev dengang tildelt professor og idrætsforsker, Peter Krustrup. Herefter har fodboldtræning i et asylcenter på Langeland fået prisen og sidste år modtog en gruppe frivillige forældre, der selv har stablet en fodboldklub på benene for deres udviklingshandicappede børn, statuetten og en kontant honorering på 25.000 kroner.
Hvem der løber med prisen i år bliver afgjort ved en afstemning. Du kan selv gå ind og stemme påde nominerede her. Vinderen bliver offentliggjort ved Dansk Fodbold Award den 2. marts i Herning.
1. Nadia Nadim, Kvindelandsholdet
Nadia Nadim har om nogen sat pige- og kvindefodbolden på landkortet i 2017. Udover at være en fantastisk dygtig fodboldspiller, har hun formået at tage en uddannelse samtidig med, at hun har godt gang i sin fodboldkarriere.
I januar i år skiftede den 30-årige angriber til engelske Manchester City, hvor hun har underskrevet en to-årig kontrakt. Udover at spille i den engelske topklub og være nøglespiller på Kvindelandsholdet, er Nadia Nadim blevet kåret til Årets Dansker. En pris, hun har fået, fordi hun er et menneske og en personlighed, som hele Danmark har brug for, lød begrundelsen.
Nadia Nadim er dermed et forbillede for hele pige-kvindefodbolden og en rollemodel for alle danskere.
Foto: Hanne Kokkegård
2. Projekt ’Fodbold Fitness ABC, After Breast Cancer’
Projektet henvender sig til kvinder, der har været diagnosticeret med brystkræft.
I løbet af 2017 er 36 kvinder i alderen 20 til 65 år startet i et Fodbold Fitness-forløb. Her skal kvinderne spille 60 minutters fodbold to gange om ugen i tolv måneder. Målet er, at kvinderne skal få forbedret deres hjertesundhed, kondital, muskler, knogler og balance. Derudover skal forløbet være med til at forebygge livsstilssygdomme og sætte kvinderne i forbindelse med andre i samme situation.
’Fodbold Fitness ABC’ er indstillet til årets En Del Af Noget Større-pris, fordi det har fokus på at forbedre livskvaliteten hos kvinder ramt af brystkræft.
Foto: Klaus Sletting Jensen
3. Projekt ’Fodbold som beskæftigelse’
Projektet ’Fodbold som beskæftigelse’ bringer sårbare unge fra ledighed og overførselsindkomst til job og uddannelse via fodboldklubben.
For to gange fodboldtræning om ugen har givet de unge i Herlev et forpligtende fællesskab og et nyt syn på samfundet og forpligtelser. Og projektet har været så stor en succes for kommunen, at de nu er kørt videre med projektet uden for DBU Sjælland.
Længden af projektet kommer an på den unges situation, men kan vare mellem fire uger til et år.
Af det senest afsluttede hold med 27 unge er knap halvdelen kommet i arbejde eller er begyndt på en uddannelse. Derudover er de unge blevet fastholdt i foreningsfodbolden og mødes stadig hver uge for at spille fodbold og spise sammen.
4. Fodboldklubben ACFC og formand Afif Abdalla
Langt de fleste fodboldklubber har medlemmer, som er socialt eller kulturelt udfordret, men ACFC har i særlig grad skulle gøre noget ekstra for at sikre, at der er folk som har lyst, evner og ressourcer til at være frivillig i netop ACFC.
Afif Abdalla, der er formand i klubben, er en af årsagerne til, at ACFC har bidraget i særlig høj grad til at tage hånd om nogle af de mange udfordringer, der er i et af landets mest udsatte boligområder. Klubben og den aktive formand formår ikke alene at drive og udvikle en fodboldklub, der i særlig grad inkluderer en meget stor gruppe af udsatte børn og unge, som også er i stand til at begå sig med succes i de fodboldklubber, der ligger udenfor det socialt udsatte boligområde.
Afif Abdalla og ACFC påtager sig dermed et stort socialt ansvar for integrationen i Gellerup.
Om En Del af Noget Større-prisen:
- Det er DBU’s Lokalunioner og DBU’s Fagudvalg, der kan indstille til prisen. De fire endelige nominerede er valgt af DBU’s bestyrelse.
- Prisen består i en statuette lavet af Keld Moseholm og en kontant præmie på 25.000 kroner.
- Kriteriet for prisen lyder: ’En Del af Noget Større’ er en del af fodboldens nye fortælling. Derfor vil vi i DBU benytte den lejlighed til at hædre en person eller projekt, der arbejder med fodbolden i en større sammenhæng – og derved er med til at sætte fokus på sportens mangfoldige rolle’.
Tidligere modtagere af En Del af Noget Større-prisen:
2014: Professor og idrætsforsker, Peter Krustrup, for sin forskning ifodboldens sundhedsgavnlige effekter og den store indsats for at udvikle nyemåder at tænke fodboldtræning ind i alt fra undervisning i folkeskolen tilrehabilitering og forebyggelse hos forskellige patientgrupper.
2015: Kamilla Kjeldsen fra Tranekær/Tullebølle IF for at arrangerefodboldtræning for asylansøgerne på Langeland og dermed give dem en mulighed forbåde at lære dansk og lære det danske foreningsliv at kende som en vigtig brik iintegrationen.
2016: Boldklubben Enghaven for deres store arbejde med at tilbyde fodboldtræningtil udviklingshæmmede og for at vise, at fodboldklubbens betydning for bådespillere og de frivillige forældre er langt større end blot legen med den rundekugle.