Danskerne fortjener en sportsminister
Sport bidrager til bedre sundhed, integration og uddannelse i det danske samfund – og kan bidrage med større fællesskab og eksport af dansk foreningsliv. Udbyttet kan blive endnu større, hvis der kommer en sportsminister.
Nedenstående debat-indlæg er blevet bragt i Altinget den 6.maj 2017
Udover det rødbedefarvede pas og den danske folkeskole, så findes der næppe en større fællesnævner, vi danskere deler, end sport og foreningslivet.
Idræt har et kæmpe mobiliserende potentiale. Det er her mennesker mødes, her forandringer med betydning for hele samfundet kan starte og holdes i live.
Regeringen har anerkendt sportens muligheder, da den skrev ’Bevæg dig for livet’-ambitionen ind i regeringsgrundlaget, hvor 50% af danskerne skal dyrke idræt i en forening, og 75% skal være idrætsaktive i 2025. Det er ambitiøst og opsigtsvækkende - men ikke umuligt. Hvis altså Statsministeren er villig til at gøre noget ambitiøst og opsigtsvækkende.
Giv sporten sin egen minister – en minister, der kan koordinere og synliggøre alle de gode initiativer og muligheder, der ligger i sporten. Og som i alt for ringe grad bliver brugt i dag.
Se på de mange idrætsforeninger, der laver lektiecafeer, som får nydanske borgere integreret. Se på de fodboldklubber, hvor sygdomsramte rehabiliteres, hvor projekter for ledige bygger bro til erhvervslivet. Hvor folkeskolen og idræt arbejder sammen, hvor kulturer mødes og vores tillid til hinanden bygges op.
Det er vigtigt for os at slå fast, at dansk fodbold har et godt samarbejde med kulturministeren og hele Kulturministeriet. Vores forslag er ikke udtryk for manglende tillid til ministeren – men et ønske om at opprioritere og bruge det værdifulde råstof, der ligger i det danske idrætsliv. DIF og specialforbundene landet over yder en indsats, hvis betydning for national sammenhørighed ikke kan overdrives.
En sportsminister kan koordinere de store indsatser fra de mange 100.000 vis af danske frivillige.
En sportsminister kan initiere, at idræt bruges som behandlingsform – sport på recept i stedet for medicin.
En sportsminister kan skabe mulighed for nye indtægter ved at eksportere den danske idrætsmodel til udlandet – præcist som det er sket med andre velfærdsmodeller. I DBU har vi indgået aftaler med Kina, Japan og Rumænien, der alle gerne vil vores modeller.
Idræt kan være med til at udvikle – ikke mindst i en tid, hvor store dele af landet har svært ved at fastholde virksomheder, arbejdspladser og skoler udenfor de store byer. De senere år har DBU indgået 15 velfærdsalliancer med danske kommuner – og lavet aftaler om alt fra placering af landskampe til udvikling af særlige aktiviteter i samspil med kommunernes sundheds-, skole-, integrationsansvarlige.
Vi mener, at dansk idræt og foreningslivet fortjener sit eget ministerium. Hvis vi vil noget med integration, sundhed, folkeskolen og det forpligtende fællesskab i Danmark, så har vi et effektivt værktøj i værktøjskassen, som vi ikke bruger målrettet i dag.
Så kære Regering, kære Statsminister: Prioritér sporten. Giv danskerne vores første sportsminister.
