International fodbold får flere danske dommere

En fordobling af antallet af kvindelige FIFA-dommere og en nybagt dansk FIFA-futsaldommer. Danmark har fået flere dommere og linjedommere klar til international fodbold – det største antal internationale dommere nogensinde.



Tinna Høj Christensen er seneste kvindelige dommer på FIFA-listen. Mathilde Abildgaard, der også ses her, er FIFA-linjedommer. Foto: www.fodboldbilleder.dk


Når der spilles landskampe, Champions League og Europa League er chancen for en dansk dommer nu blevet lidt større. Hele 24 FIFA-dommere og linjedommere kan Danmark nu bryste sig med – og det er faktisk det største antal nogensinde – en enkelt højere end tidligere.

Danmark fastholder nemlig antallet af FIFA-dommere og FIFA-linjedommere i 2017 på herresiden. Det er netop meldt ud af FIFA, der har offentliggjort dommerlisten for 2017

På kvindesiden er listen faktisk fordoblet. Et målrettet fokus på kvindelige dommere belønnes nu med to danske kvindelige FIFA-dommere og fire kvindelige FIFA-linjedommere – en fordobling fra sidste år.

Derudover har Danmark også for første gang fået en international futsaldommer.

Dermed er den internationale danske dommertrup vokset med seks nye navne og hele fire medlemmer.

Derfor er det også en tilfreds og glad formand for DBU’s dommergruppe, der har modtaget den nye liste over danske FIFA-dommere:

”Vi er i DBU’s Dommergruppe ikke i tvivl om, at internationale opgaver udvikler og styrker vores dommeres kompetencer og giver dem stor erfaring også i relation til deres opgaver i eksempelvis ALKA Superligaen. Derfor er vi selvfølgeligt glade for, at vores syv nuværende FIFA dommere alle vil være at finde på FIFA listen også i 2017, sammen med 10 FIFA linjedommere. Vi er sikker på denne samlede trup af FIFA dommere i 2017 vil repræsenterer Danmark på kompetent måde i det store udland,” siger Henrik Nystrup Kragh  der specielt glæder sig over flere kvindenavne på listen:

”Det er naturligvis specielt glædeligt, at vi i 2017 nu får styrket vores trup af kvindelige internationale dommere og dermed reelt fordobler vores repræsentation på kvindedommersiden. Dernæst er det jo også spændende, at vi nu har fået vores første internationale futsaldommer,” slutter Henrik Nystrup Kragh.

Danske FIFA-dommere 2017

FIFA-dommere:
Anders Poulsen
Jakob Kehlet
Jens Maae
Jørgen Burchardt
Mads-Kristoffer Kristoffersen
Michael Tykgaard
Peter Kjærsgaard

FIFA-linjedommere
Daniel Nørgaard
Dennis Wollenberg Rasmussen
Heine Sørensen
Henrik Larsen
Henrik Sønderby
Lars Hummelgaard
Lars Rix
Niels Høg
Elvis Boric (NY)
Christian Brixen (NY)

Jacob Bille og Derya Oguz er ophørt som FIFA-dommere, men fortsætter som dommeren i den hjemlige turnering.  

FIFA-dommere (kvinder)
Frida Mia Klarlund Nielsen
Tinna Christensen (NY)

FIFA-linjedommere (kvinder)
Mathilde Abildgaard
Vivi Kattenhøj
Line-Maria Rasmussen (NY)
Katrine Wulff Stensholm (NY)

FIFA-futsaldommer
David Nissen (NY).

Hvilke kategorier dommerne tildeles i løbet af december måned 2016.

Log ind