Licens til ny kvindeklubsatsning

Licensudvalget har tildelt licens til alle 3F-klubberne, der også byder på en helt ny kvindeklub. Et resultat af hårdt arbejde i klubberne, siger Formand for pige- og kvindefodbold og bestyrelsesmedlem i DBU, Mette Bach Kjær.

3F_liga_logo_500
Alle klubberne i 3F-ligaen har fået tildelt licens. Foto: Fodboldbilleder.dk.

Der er ingen af kvindeklubberne i den nuværende 3F-ligaen, der skal være urolige for deres licens. Licensudvalget har nemlig tildelt licens til alle otte klubber i den bedste kvindelige liga i Danmark.

Det betyder, at Brøndby IF, Fortuna Hjørring, KoldingQ, Skovbakken Kvindefodbold, Odense Q (nuværende OB) og Vejle Boldklub har alle rig mulighed for at fortsætte med at spille fodbold på højeste plan, mens BSF og ASA Aarhus fra kvalifikationsligaen også har fået licens. At alle klubberne ender ud med at kunne fortsætte med licensen er et resultat af et hårdt og solidt arbejde i klubberne, siger Formand for pige- og kvindefodbold og bestyrelsesmedlem i DBU, Mette Bach Kjær.

”Klubberne har arbejdet hårdt hver eneste dag hele sæsonen for at opretholde det fine niveau, vi ser generelt i de danske kvindeklubber og det har virkelig båret frugt,” siger Mette Bach Kjær.

En ny – ved navn – tilføjelse til listen over licensklubberne er Odense Q, der er kendt som OB. Mette Bach Kjær glæder sig over, at holdet holder hovedet over vandet, og også har fået mulighed for at deltage på højeste niveau i den kommende sæson:

”Det bliver spændende at følge Odense Q’s opstart som ny kvindesatsning. Kvindeafdelingen udspringer fra OB´s amatørafdeling og som bliver hjemmehørende i Marienlyst fra 1. juli 2016,” siger Mette Bach Kjær.

Du kan følge 3F-ligaens klubber på Facebook og live streaming af kampe på Mycujoo.com.  


Log ind