Giv klubbens unge en træneruddannelse
Unge mellem 16 og 18 år kan på kun en uge tage hele DBU's C-træneruddannelse på en sjov og lærerig sommerlejr spækket med aktiviteter. Campen finder sted i uge 27, og der er stadig ledige pladser. Få flere informationer her.
På kun en uge i sommerferien kan klubbens unge trænere få hele DBU's C-træneruddannelse. Foto: www.fodboldbilleder.dk
Nu kan din klub tilbyde jeres unge trænere at få en DBU træneruddannelse med fokus på fodbold for børn og unge.
I begyndelsen af skolernes sommerferie (uge 27) afholder KFUM’s Idrætsforbund og DBU C-træner-camp for trænerspirer fra hele landet. Campen er en unik mulighed for at tage hele DBU’s C-træneruddannelse på én gang.
Sommer-campen henvender sig til 16-18-årige og er for alle, der gerne vil udvikle sig som børnefodboldtræner. Både trænere, som allerede er i gang, og nye, som ønsker at begynde trænerlivet, kan deltage.
DBU’s C-licens på cv’et
Med C-uddannelsen får de unge værktøjskassen fyldt op med alt, de har brug for til træningen af børn og unge. Når de har gennemført ugens undervisning, er de berettigede til DBU’s C-licens og får dermed papir på gennemført uddannelse.
Samtidig med undervisning og masser af praktiske træningsøvelser byder campen på diverse andre fodboldaktiviteter, sociale arrangementer og underholdning, og deltagerne møder andre unge med samme interesse for fodbold.
Du kan læse mere i invitationen her
Praktiske informationer
C-træner-campen finder sted på Hellebjerg Idrætsefterskole i Juelsminde den 3.-10. juli 2016.
Prisen pr. deltager for en uges undervisning, sociale aktiviteter samt kost og logi er 2895 kroner.
Tilmelding
Tilmelding kan ske via dette link senest søndag den 19. juni 2016
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til træner-campen, er du velkommen til at kontakte Erik Lorentzen, udviklingskonsulent i KFUM’s Idrætsforbund, på telefon 5172 1500 eller mail erik@kfumid.dk.
Kurserne i DBU's C-træneruddannelse |
---|
• DBU Børnefodboldens Basis • DBU Leg dig til landsholdet • DBU Fodbold og Motorik • DBU Teknisk Træning • DBU Øvelsesgeneratoren • DBU Spilforståelse – hvor skal jeg løbe hen? • M0-træner – grundlæggende målmandstræning • Masser af mål – afslutningstekniske færdigheder • DBU Træning på tværs • DBU Teenagetræning • DBU Fodboldskader – kan de undgås? • DBU Ungdomskampleder – udendørs • DBU Aldersrelateret træning for 9-14 årige |
Se mere