Fodbold Fitness rammer danskernes idrætsvaner

Søren Bennike viser sin ph.d.-afhandling frem. Foto: DBU Kommunikation

---

Efter 3,5 års arbejde kunne Søren Bennike for nylig forsvare sin ph.d.-afhandling om Fodbold Fitness. 

Vi benyttede anledningen til at stille Søren Bennike to spørgsmål om resultaterne af hans forskning.

Hvorfor passer Fodbold Fitness godt ind i det samfund, vi lever i?

"Lige nu oplever Fodbold Fitness et stigende deltagerantal, og stadigt flere klubber ønsker at organisere Fodbold Fitness. Jeg viser i min afhandling, at der er tale om et såkaldt stibrydende koncept set over for den traditionelle foreningsfodbold, som DBU normalvis organiserer.

Implementeringen af stibrydende koncepter kræver hårdt og vedholdende arbejde igennem en lang periode. Det bryder med en særdeles stærk tradition, hvor fodbold, lidt forsimplet, spilles af mænd, og hvor det handler om at præstere i weekendens kamp. Fodbold Fitness har ingen turneringsstruktur, og det spilles i stor stil af kvinder. Fodbold Fitness er en ny fodboldkultur, hvor den foreløbige succes indikerer, at det passer ind.
        
Fodbold Fitness bygger på nogle tendenser i danskernes idrætsmønstre, hvor voksne danskere tiltrækkes af aktiviteter, der er fleksible i deres organisering, samtidigt med at sundhed spiller en rolle i forhold til aktivitetsvalg. Fodbold Fitness forsøger at indtænke fleksibilitet og sundhed. I det øjemed har DBU været opmærksomme og fremadsynet, hvilket kan vise sig nødvendigt. Det bygger ligeledes på det faktum, at idrættens organisationer - herunder DIF og DBU - oplever et stigende pres på de statslige økonomiske midler, samt stigende politisk interesse for foreningsidrættens velfærdspolitiske potentialer, som eksempelvis forbedring af befolkningens sundhed.

Set i det lys passer Fodbold Fitness godt ind i DBU’s strategi - ”En Del af Noget Større”. Med Fodbold Fitness understreges det, at foreningsfodbold bidrager til befolkningens sundhed, og for klubberne er det en mulighed for at rekruttere nye medlemmer og eksempelvis potentielt nye frivillige," svarer Søren Bennike.

Hvad bidrager Fodbold Fitness med i klubberne?
       
"Fodbold Fitness er et såkaldt top-down initiativ, hvor DBU introducerer og designer det, og klubberne realiserer det. Det er interessant i den forbindelse, at klubberne kan forvalte det stort set, som de ønsker. Der er altså plads til såkaldt bottom-up aktiviteter. Dette er nødvendigt, eftersom det ikke er muligt at diktere, hvordan en klub skal organisere sine aktiviteter.

Jeg har blandt andre fulgt en klub i Jylland, der ud over fodboldspillet, som vi kender det med to hold, to mål og en bold, også spiller udendørs hockey med soft-polosticks og fodbold med en bold på størrelse med en badebold. I klubben, som jeg omtaler, består Fodbold Fitness holdet blandt andre af kvinder, der dyrker gymnastik i naboforeningen. Gymnastikholdet holdt sommerpause, og kvinderne savnede en udendørsaktivitet. De kunne aldrig drømme om at gå til ’normal’ fodbold, hvorfor den omtalte hockeyaktivitet er særdeles vigtig for dem.

Denne klubs organisering af Fodbold Fitness betyder, at klubben får en helt ny målgruppe ind, som ikke ville have fundet vej til fodboldklubben, og det giver klubben nogle nye muligheder. Medlemstallet er vigtigt for denne klub, der som så mange andre klubber i udkantsdanmark, hvor denne er placeret, mister medlemmer.

Formår disse klubber ikke at forny sig og skabe et tilbud til de borgere, som er i byen, kan det få fatale konsekvenser. Dette er blot et eksempel. Fodbold Fitness er plastisk forstået på den måde, at klubben kan bøje det i en form, der passer til dem. Mangler de medlemmer, kan de orientere sig i lokalmiljøet. Hvilken aktivitet ønsker borgerne? Ønsker de et stærkere forældresamarbejde, kan de organisere Fodbold Fitness, mens børnene træner. Mulighederne er mange, og Fodbold Fitness kan bidrage med det, som klubben føler de mangler. 

I en spørgeskemaundersøgelse svarer tæt på halvdelen af de adspurgte, at Fodbold Fitness har bidraget positivt i forhold til ’klubmiljø’, ’sociale aktiviteter’ og ’antallet af medlemmer’. Tæt på en tredjedel svarer, at det bidrager positivt til ’klubbens økonomi’ og ’forældremiljøet’. Derudover er der klubber, der oplever at få nye frivillige trænere og nye repræsentanter til bestyrelsesposter. Hertil skal det nævnes, at 9 % oplever, at Fodbold Fitness har en negativ indflydelse på ’arbejdsbyrden for de frivillige’. Jeg har fulgt en klub på Sjælland, hvor halvdelen af bestyrelsen er involveret i Fodbold Fitness. Her er en fjerdedel af bestyrelsen nye medlemmer som følge af Fodbold Fitness.

Lad mig slutte af med et citat fra afhandlingen. En formand udtaler: Seniorerne træner samtidigt med Fodbold Fitness damerne heroppe, og det gør de, fordi de har det skide godt sammen. (…) Der er endda nogle af dem, der er blevet kærester. (…) Vores fitnessdamer, seniorer og veteraner, det er blevet en enhed. Deres børn er også begyndt, fordi de kommer med herop," lyder det fra Søren Bennike. 

Læs også:

Fodbold Fitness afhandling giver ny viden om en sport i bevægelse

Hvad er Fodbold Fitness?

Om Fodbold Fitness:

• Fodbold Fitness er et træningstilbud til alle voksne mænd og kvinder, der ønsker en træningsform, der er både effektiv og social
• Konceptet er enkelt og forsøger at tage det bedste fra to verdener ved at kombinere Danmarks mest populære boldspil med fitness-sportens fleksibilitet
• Der spilles udendørs, på mindre baner og med hele kroppen i gang
• Der er ikke nødvendigvis nogen træner, og Fodbold Fitness hold er ikke tilmeldt en turnering. Det gør træningen mere fleksibel og giver deltagerne mulighed for at træne så ofte – eller sjældent – som de ønsker