Seminarer om trivsel på holdet

Overskriften på Årets Børnetema 2016 er "Den socialt rummelige fodboldtræner". Seminarrækken handler om trivsel og fællesskab i fodboldklubben og henvender sig primært til børnetrænere. Seminaret er et tilbud for alle – men har du en B- eller en C-licens, kan du optjene fem timers refreshment ved at deltage.



Børnetrænere kan få masser af nye redskaber til at skabe trivsel i fodboldklubben på Årets Børnetema 2016. Foto: Henrik Bjerregrav

Fodbold i børnehøjde handler om meget mere end at vinde kampe. Fællesskab og sammenhold er af stor betydning, og trivslen i fodboldklubben er afgørende for børnenes oplevelser med sporten og dermed for, at de bliver ved med at spille fodbold i foreningen.

Trivsel i fodboldklubben er netop emnet på Årets Børnetema 2016, som afholdes fire steder i landet i september, oktober og december. Under overskriften ”Den socialt rummelige fodboldtræner” vil seminarrækken give børnetrænere værktøjer til at skabe fællesskab og trivsel på deres hold og i klubben.

Seminaret er for alle interesserede, men henvender sig primært til børnetrænere. Trænere, der har en C- eller en B-licens, kan samtidig med deltagelse optjene fem timers refreshment.

Simple redskaber kan skabe trivsel

Søren Østergaard, der forsker i trivsel i foreningslivet, er instruktør på seminaret. Han vil give deltagerne redskaber til, hvordan de kan skabe fællesskaber, der understøtter både trivsel og fodboldfaglig udvikling i deres klub.

Undersøgelser peger nemlig på, at træneren er den faktor, som har størst betydning, når det handler om fastholdelse og generel trivsel i klubben. Og ifølge Søren Østergaards forskning kræver det kun enkelte justeringer i trænerens tilgang til spillerne at skabe bedre trivsel og gladere børn, som fortsætter med at gå til fodbold.

På seminaret vil deltagerne blandt andet få vejledning i, hvordan de opdager og håndterer mistrivsel, hvordan spillere med særlige behov håndteres samt hvordan, man får forældrene med i trivselsindsatsen.

Her afholdes Årets Tema

Tidspunkt
Sted Tilmelding
30. okt. 2016
9-14
Fremad Amager
Tilmeld
18. sept. 2016
9-14
Tåstrup FC
Tilmeld
3. dec. 2016
9-14
Bramdrupdam GIF
Tilmeld
4. dec. 2016
9-14
Aars IK
Tilmeld
Program
09.00
Velkomst og introduktion
09.15
”Den socialt rummelige fodboldtræner” – Hvad mener vi egentlig?
10.15
Pause
10.30
”Jeg slår hårdt ned på mobning når jeg ser det – og det er lige præcis problemet!” – tegn på mistrivsel
11.45
Frokost
12.15
”Jeres klub vil vokse med 15 procent om året, hvis I sætter fokus på trivsel og rummelighed” – vi indkredser kendetegn for de miljøer der henholdsvis medvirker til at skabe trivsel og mistrivsel
13.30
”Det lyder rigtig godt, men…” – fokus på implementering af de små justeringer, der gør en forskel på et hold og i en klub
14.00 Tak for i dag     


Pris

Deltagelse i Årets Børnetema koster 500 kroner. Prisen inkluderer forplejning.

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din lokalunion:

DBU Bornholm:
Peter Clausen – clau@dbubornholm.dk – 5695 7007

DBU Fyn:
John Christensen – joch@dbufyn.dk – 6311 5995

DBU Jylland:
René Jensen – rjen@dbujylland.dk – 8939 9954

DBU København:
Birgitte Harder – biha@dbukoebenhavn.dk – 3915 9204

DBU Sjælland/Lolland-Falster:
Kirsten Christensen – kich@dbusjaelland.dk – 4634 0731

Se mere
Retningslinjer for opretholdelse af DBU B-licens 
Retningslinjer for opretholdelse af DBU C-licens

Log ind