Kom til generalprøven i Horsens

Nedtælling: Landsholdet varmer op til VM-kvalifikationen med en kamp mod Liechtenstein i Horsens den 31. august. Køb billetter fra 100 kr. for voksne og 75 kr. for børn og pensionister.



VM-kvalifikationen nærmer sig, og derfor er det også snart tid til allersidste testkamp for landsholdet. 

Det sker mod Liechtenstein den 31. august kl. 20.00 på Casa Arena i Horsens - og blot fire dage senere skal de danske drenge kæmpe om vigtige VM-kvalifikationspoint mod Armenien i Telia Parken. 

Køb din billet nu, og vær med til at give holdet den maksimale støtte og tro på tingene, inden VM-kvalifikationen sparkes i gang.

Varm op i Fanzonen

Inden kampen er der masser af muligheder for at komme i den helt rette landskampstemning. DBU sparker Fanzonen ved stadion i gang kl. 17.00 og lukker ned en halv time før kampstart.

Du kan bl.a. teste dine fodboldfærdigheder i Speed Cage eller på Driblebanen, og du kan blive malet i ansigtet eller lave dit eget banner til kampen.

Der vil være masser af præmier på højkant, så kom i god tid og vær en del af festen.

Køb din billet til Danmark-Liechtenstein her

Log ind