Fodbolddemokrati: Hvordan står det til?
Januar byder traditionen tro på årsmøder rundt om i det danske fodboldland. Men hvor meget indflydelse har man egentlig som frivillig på udviklingen af dansk fodbold, og hvordan står det egentligt til med det danske fodbolddemokrati?
DBU's Repræsentantskabsmøde afholdes først i marts, men fra lørdag den 9. januar starter lokalunionernes årsmøder, hvor klubberne kan gøre sig gældende og få indflydelse på udviklingen af dansk fodbold. Foto: www.fodboldbilleder.dk/Per Kjærbye.
Det kan godt være, at mange af fodboldturneringerne ligger stille, mens vintervejret raser uden for. Men inden for er det modsat ét af de mest travle tidspunkter i dansk fodbold. Det er nemlig tid til årsmøder for lokalunioner og klubber rundt om i fodbold-Danmark.
Umiddelbart ikke det, der fylder mest, når de danske sportsmedier skal fylde fodboldspalterne i januar – men dykker man lidt ned i de forskellige årsmøder i DBU´s lokalunioner, byder de faktisk på alt fra noget så sjældent som et jysk kampvalg – et elitært sjællandsk opgør med turneringskalenderen, en sløjfning af 70-års reglen på Lolland-Falster og spritny formand på Bornholm.
For de over 1.650 danske fodboldklubber er de kommende årsmøder den enkelte klubleders mulighed for at få indflydelse på både den lokale, men den også nationale udvikling af dansk fodbold.
Men hvordan står det til med engagementet i det lokale fodbolddemokrati? Vi har spurgt Karsten Elmose-Østerlund fra Syddansk Universitet, der har lavet en ph.d.-afhandling om netop engagementet i foreningsidrætten.
”Der er store forskelle på hvor stor en andel af medlemmerne i danske idrætsforeninger, som engagerer sig i deres foreningers demokrati, sociale liv og frivillige arbejde, men det går faktisk relativt godt i fodboldklubberne. Fodbold scorer klart højst i både det sociale og frivillige engagement i klubben sammenlignet med eksempelvis cykling og gymnastik. Og jo mere lokalt, des mere engagement, hvilket skyldes, at jo tættere, det er på dig selv, jo mere oplever den enkelte, at man har indflydelse på de ting, der sker,” siger Elmose-Østerlund.
Men fodboldens demokrati er også udfordret – ikke kun på et tidspunkt, hvor den ene negative overskrift efter den anden fylder på den internationale fodboldscene, men også på lokalt niveau, hvor deltagelses procenten til generalforsamlinger modsat det frivillige engagement ikke er imponerende:
”Det, man kan se, er, at til trods for et relativt højt socialt engagement og involveringsgrad i fodboldklubberne, er der stadig udfordringer med eksempelvis deltagelse i foreningernes generalforsamlinger. Det er dog en generel udfordring i foreningslivet. Men potentialet er der, så det handler måske også om at gøre det endnu mere nærværende og synligt, hvad du som frivillig får ud af at engagere dig i fx bestyrelsesarbejde,” slutter Østerlund.
Artiklen er redigeret 08.01.2016, 21:59
| FAKTA Årsmøder: Årsmøderne er fodboldens svar på demokratiets festdag. DBU’s seks lokalunioner afholder årligt et årsmøde – lokalunionernes svar på en generalforsamling - oftest i januar forud for DBU’s årlige repræsentantskabsmøde i starten af marts. I Jylland holdes der dog forud for det årlige årsmøde i januar et delegeretmøde i hver af de fire regioner i november/december. På årsmøderne vælges og behandles indkomne forslag fra lokalunionernes medlemsklubber, samt valg til diverse politiske poster, herunder til lokalunionernes bestyrelser. Alle klubber kan tilmelde sig og har samme stemmeantal uanset størrelse. Dermed har en klub som FC Ølby med et lavt medlemstal samme beslutningskompetence som eksempelvis Brøndbyernes IF med et højt medlemstal. Følg alle årsmøder på DBU’s Lokalunioners hjemmesider, hvor du løbende finder forslag, dagsordener og bestyrelseskandidater. |
