Mere pokalfodbold til flere

Nu kommer pokalturneringen endnu tættere på dig. Følg livestreamingen af tre helt forskellige typer pokalkampe helt gratis direkte på pokaltv.dbu.dk fra tirsdag d. 9. august.



Pokalfodbold har alt. Det er den ultimative spænding, for ALT er på spil. Og der SKAL findes en vinder. ALTID.

Pokalfodbold er dansk fodboldhistorie, hvor de ting, man ikke kan forudse, sker helt naturligt. Derfor kan de fleste stadig huske, at Skagen slog både B1903 og Brøndby ud af pokalturneringen, selvom det er 30 år siden.

Pokalfodbold er der, hvor de små slår de store, og hvor seriehold stjæler overskrifterne.

I år er 95 hold med i 1. runde. Fra FC Græsrødderne i serie 4 til Esbjerg fra Superligaen. Og nu vil DBU i et samarbejde med Viasat bringe pokalturneringen endnu tættere på dig.

Nu bliver det muligt at se endnu flere livekampe end tidligere år. Viasat transmitterer som sædvanlig udvalgte opgør fra 1. runde, men som noget nyt vil der blive tilbudt live transmission fra yderligere tre kampe. Du kan se
dem på pokaltv.dbu.dk – og det er ganske gratis.

Lokalbraget

9. august gæster 2. divisionsholdet fra BK Frem Danmarksserieklubben fra Vanløse til et lokalbrag, og fra klokken 18.25 kan du se kampen på pokaltv.dbu.dk/vanlose-frem med kampstart kl. 18.30

Kampen med superligaholdet

11. august sætter Esbjergs superligaspillere retning mod øst og kører over Lillebæltsbroen for at dyste mod Middelfart fra 2. division. Kampen kan ses live på pokaltv.dbu.dk/middelfart-boldklub-esbjerg-fb fra kl. 18.25
med kampstart kl. 18.30

Den skæve

Tirsdag den 16. august danner Kløvermarken rammerne for kampen mellem Christiania Sports Club fra Københavnsserien og 1. divisionsklubben fra FC Helsingør. Se hvordan det Christianitterne mod storfavoritterne fra
Helsingør på  pokaltv.dbu.dk/christiania-sc-fc-helsingor fra kl. 18.10, med kampstart kl. 18.15

Det eneste det kræver er adgang til internettet. Smut ind på pokaltv.dbu.dk - så sørger vi for resten.

Log ind