Falk tilbage på A-landsholdet
Rasmus Falk har spillet 45 kampe på forskellige landshold – men eneste A-kamp ligger hele tre år tilbage. Nu er den 24-årige FC København spiller tilbage.
Han var blot 21 år, da han i 2013 fik debut på A-landsholdet i VM-kvalifikationskampen mod Malta. Men hverken resultatet eller Falks præstation var prangende. Danmark vandt 2-1 på et maltesisk selvmål i 2. halvleg, og Rasmus Falk blev udskiftet i pausen.
Siden er det blevet til ni U21-landskampe, og nu er den nyslåede FC København spiller tilbage på A-landsholdet. Det var han også i 2015 i EM play off-truppen mod Sverige, men her kom den daværende OB-spiller ikke på banen, så derfor står Rasmus Falk over for sin blot anden A-landskamp.
Han er blandt de 21 spillere, som Åge Hareide har udtaget til venskabskampen mod Liechtenstein den 31. august og VM-kvalifikationskampen mod Armenien den 4. september, hvor der indtil videre er fem, der er nye i forhold til truppen, der sluttede forårssæsonen af med en 4-0 sejr over Bulgarien ved Kirin Cup i Japan i juni måned.
Ud over Rasmus Falk er der gensyn med Daniel Wass, Martin Braithwaite, Nicolai Jørgensen samt Yussuf Poulsen.
Landstræner Åge Hareide forventer at udtage yderligere to spillere, inden holdet samles den 28. august i Helsingør.
Danmarks A-landshold gæster for første gang nogensinde Casa Arena i Horsens, hvor holdet møder Liechtenstein for tredje gang den 31. august uden at Danmark i de to forgående opgør har afgivet point eller mål.
4. september står A-landsholdet over for Armenien i Telia Parken for femte gang siden juni 2013. Sidste gang, de to hold mødtes i Telia Parken vandt Danmark 2-1 på et sejrsmål af Thomas Kahlenberg 10 minutter før tid.
Landsholdstruppen