Den aller-første gang på fodboldskolen
Kan du huske første gang, du skulle møde op på DBU´s Fodboldskole? Måske med mor eller far i hånden – og en smule sommerfugle i maven? Vi kan berolige dig med, at din træner næsten med garanti har haft det på samme måde – dog nok uden mor eller far i hånden. Her kan du høre fodboldskoletræner Mikkel Gellerts historie om sin første uge på fodboldskole.
Mikkel Gellert har 20 år mere på bagen end de yngste deltagere på DBU´s Fodboldskole på Østerbro. Alligevel er det med en smule kriller i maven, at han bevæger sig ind i klubhuset i Østerbro IF til sin aller-første tjans som fodboldskoletræner.
Her kan du høre ham fortælle om sine oplevelser, udfordringer og glæder som træner på DBU´s Fodboldskole – og nederst kan du finde en video fra Mikkels første dag i trænertøjet, som bød på et par startvanskeligheder.
Mandag: Som første dag i skolen
Jeg kom, jeg så – og så var vi ellers i gang med et introduktionsmøde for alle trænere i klubhuset på Østerbro. Jeg meldte mig som fodboldskoletræner, fordi jeg kunne se mange muligheder for at kunne udvikle mig selv personligt og fodboldfagligt med en hel uge med børnene, som jo kommer med vidt forskellige fodboldniveauer. Jeg har været træner før, men aldrig på fodboldskolen.
Jeg fik tildelt min gruppe – de ældste drenge på fodboldskolen, og startede egentlig med at skabe mig et overblik over navnene på drengene. Her opstod så første udfordring: to af drengene havde samme navn. Jeg tænkte, at det fiksede jeg med at kalde dem deres efternavn – eller hvad de nu kunne tænke sig at blive kaldt. Ronaldo eller Messi måske?
Den første dag med gruppen gik meget ud på at se hinanden an. Jeg kiggede på deres niveau og hvad de kunne – og de kiggede vel på, hvad jeg kunne. Fordi de er mellem 14 og 15 år, vidste jeg allerede der, at der skulle være meget fokus på det fodboldfaglige – også selvom de kom med vidt forskellige niveauer. Udfordringen ved, at de var lidt ældre, bestod måske mest af alt i, at de kræver en del differentiering og skulle aktiveres i høj grad. Derfor spillede vi lidt småbold for at se hinanden an, og de var gode til at fange øvelserne hurtigt. Succesfuld første dag! (Nederst i artiklen kan du se Mikkels første dag på video).
Tirsdag: Mere ro i maven
Der var generelt lidt mere styr på det på andendagen. Alt er ikke længere så nyt, og jeg vidste mere om drengene. Derfor var dagen også mere fodboldfaglig, og jeg tillod mig at presse dem lidt mere, hvor de fik pulsen op. Det handlede om at presse drengene så meget, så de følte, at de gik derfra og var blevet bedre – samtidig med, at det var en succesoplevelse for dem. Det var vildt at se, hvor meget de rykkede sig bare efter de første to dage.
Onsdag: Evnerne (som sygeplejer) sat i spil i kamp
Midtugedagen bød på masser af kamp, hvor jeg satte de øvelser, vi lavede om tirsdagen i spil i kamptræning. For mig handlede det meget om, at spillerne mærkede en rød tråd igennem hele ugen, så vi koblede alle skudøvelser sammen med kamptræningen.
Onsdag indtraf ugens største katastrofe, da én af drengene fik en bold i øjet og endte med en øjenrystelse. Jeg har spillet fodbold i tyve år, og har aldrig oplevet det, men det gav mig jo også noget. Jeg blev lige pludselig nødt til at risk manage midt i det hele, og tage mig af ham, mens de øvrige drenge jo stadig skulle aktiveres. Det var der bestemt også noget læring i. Bertram slap heldigvis godt fra det, og blev helt fin igen.
Torsdag: Regnvejr er ingen hindring
Det danske sommervejr bød på regn det meste af ugen, og det skabte lidt utilfredshed blandt drengene. Men det er jo forudsætningen for at spille fodbold i Danmark, så det arbejdede vi med på det mentale plan. For mig var opgaven at være den bestemte, men stadig venskabelige autoritet over for dem – og det synes jeg lykkedes rigtig godt. Generelt er mine pædagogiske evner virkelig blevet styrket igennem ugen, og jeg blev meget hurtigt opmærksom på mentaliteten blandt drengene – hvordan var stemningen, var der nogen der følte sig uden for osv. Det er også en vigtig del af trænergerningen.
Fredag: Afslutning og trætte stænger – og en uge mere på trænerbænken
Den sidste dag på skolen står i fællesskabets tegn, hvor alle trænerne forbereder konkurrencer for hele skolen, så her er samværet med min egen gruppe begrænset. Men det var en super hyggelig dag at runde det hele af med, fordi alle – både børn og trænere – var samlet og bare var så glade. Og jeg var bare så træt – i hele kroppen. Men det var det hele værd at se drengene udvikle sig så meget ugen igennem. Derfor var jeg heller ikke sen til at sige ”ja” til lige at tage en uge mere på fodboldskolen på Østerbro, da muligheden bød sig.
Her kan du se et par klip fra Mikkels første dag:
