Debat: Bevægelse i skolen giver bedre læring

Øget samarbejde mellem skoler og foreningsliv betyder, at flere børn i den danske folkeskole får glæde af de mange ressourcer, som foreningslivet har at byde ind med.

Debat: Bevægelse i skolen giver bedre læring
Af: Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Thrane Nørby og formand for DBU Jesper Møller


Børnene er tilbage i skolen med sol i kinderne og græspletter på knæene efter ferien. Her møder de en længere og mere varieret skoledag end før folkeskolereformen trådte i kraft. Det har blandt nogle voksne skabt bekymring for, om de længere skoledage ville betyde enden på foreningslivet, som vi kender det.


Men foreningslivet trives stadig. Mange skoler og det frivillige Danmark er godt i gang med at indfri folkeskolereformens ambition om nye muligheder ved at inddrage foreningslivet i undervisningen. På den måde stifter endnu flere bekendtskab med foreningslivets mange fordele.

Fodboldprojektet ”FIFA 11 for Health”, der er testet på 20 skoler landet over, er et godt eksempel på, hvordan læring og bevægelse kan gå hånd i hånd. Her introduceres elever over 11 uger for fodboldøvelser i kombination med sundhedsfaglige budskaber.

Forskningsresultaterne viser, at eleverne øger deres sundhedsviden, sociale trivsel og deres fysiske sundhed. Projektet er for alle – særligt dem, der ikke er så fortrolige med fodbold. Det gælder både elever og lærere. Og netop succesen med at rykke selv boldforskrækkede elever målbart gør, at DBU sammen med FIFA og Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet vil udbrede projektet til 400 skoler over de næste to år.

Det giver god mening. Forskningen fra Center for Holdspil og Sundhed viser, at bevægelse midt på skoledagen øger børnenes tillæringsevne og genetablerer koncentrations- og indlæringsevnen, som ellers falder markant i løbet af dagen.

Relevant og velegnet bevægelse i løbet af skoledagen kan altså være med til at skabe både sundere og dygtigere elever – også dem, der ikke allerede kan flugte med både højre og venstre.

I folkeskolereformen er indlagt mindst 45 minutters daglig bevægelse i gennemsnit med et fagligt og pædagogisk sigte. Her kan idrætsklubberne landet over være en uvurderlig samarbejdspartner, og sikre arealer og dygtige instruktører, der kan bistå lærere i undervisningen og aktiviteterne.

DBU, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og andre idrætsaktører har udviklet flere projekter, der kan være med til at sikre bevægelse i skoledagen, så vi får både sundere og dygtigere elever. Efter folkeskolereformen er flere end 300 nye samarbejder mellem skoler og foreninger dukket op landet over, og flere er på vej. Fordi samarbejde mellem skole og det omgivende samfund er en central del af folkeskolereformen har regeringen i marts 2016 nedsat et udvalg, der skal skabe et overblik over det eksisterende samarbejde mellem skole og fritidsliv og komme med anbefalinger til, hvordan samspil mellem skole og fritidsliv kan understøttes bedre. Udvalget forventes, at offentliggøre deres anbefalinger i september 2016.

Gennem en åben skole-pulje, som er et samarbejde mellem Kulturministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, støttes 19 kommuner i åben skole-projekter med fokus på at videreudvikle allerede gode tiltag og få sat skub i processen de steder, hvor man endnu ikke er så langt.

Skoledagen er blevet længere. Og den ekstra tid skal blandt andet bruges til at integrere bevægelse som en naturlig del af undervisningen. På den måde kan vi sikre et bedre læringsmiljø med sundere og dygtigere elever. Det er god logik – for både eleverne, lærerne og foreningslivet.

Debatindlægget er bragt i Jyllands Posten tirsdag den 16. august 2016. 

Log ind