DBU uddeler nyt fanlegat med NGO'en Fare

Har du den helt gode ide, der øger mangfoldighed i fodbold, så kan du nu få penge til dit projekt.


Foto: www.fodboldbilleder.dk


Sidder du med den helt fantastiske ide, der kan gøre det lidt bedre at komme til fodbold, så er det nu, du skal op af stolen.

DBU går nemlig nu sammen med den internationale organisation, FARE, der arbejder imod ulighed i fodbold og uddeler en række legater til gode initiativer indenfor fodbolden.

FARE har i forvejen legater på op til 500 euro. Det beløb har DBU besluttet sig for at matche, hvilket vil sige, at det i alt er muligt at få op til 1000 euro til aktiviteter, der har til formål at kæmpe for fairplay, fælleskab og budskabet om, at fodbold er for alle.

Det kræver blot, at I har et fedt, anderledes, sjovt eller bare helt igennem fremragende projekt eller ide, som har til formål at stoppe diskrimination og som hylder mangfoldighed i eller omkring fodbold.

Om det er en regnbuefarvet tifo, en aktivitetsdag for at få flere flygtninge med i fodboldklubben eller noget helt tredje – det bestemmer I selv.

Du kan læse meget mere om legaterne på nedenstående link – men skynd dig – deadline er allerede den 6.september.

Du kan søge her 

Log ind