Øv, øv, øv!
EM-eventyret sluttede brat lørdag aften, da Danmark måtte se sig slået med de ubarmhjertige cifre 4-1 i kampens slutminutter i semifinalen mellem Danmark og Sverige.
4-1 stod der på måltavlen da slutfløjtet lød på Generali Arena lørdag aften.
Ubarmhjertige tal, der ifølge statistikken ikke stod mål med spillet. Men den svenske kynisme i afgørende øjeblikke gjorde forskellen i en kamp, hvor Danmark kunne have fortsat historieskrivningen, der allerede havde budt på en semifinale og en OL-billet.
Men en flot dansk start blev afbrudt, da Alexander Scholz ifølge dommeren begik straffe. Effektivt udnyttet af svenske John Guidetti og 1-0. Og blot få minutter efter blev det til endnu en svensk scoring, da Knudsen glider og dermed giver plads til Simon Tibling, der udnytter den uventede ’gave’ og gør det 2-0.
2. halvleg fik danskerne endelig fat i spillet og fik vist hvorfor troen på holdet er så stort. Masser af vundne dueller, kombinationer op ad banen – og i det 63. Minut er det Uffe Bech, der med sit reducerende mål til 1-2 tænder gnisten hos både tilskuere og den danske bænk på et dansk comeback.
Og det var da også tæt på at Danmark lykkedes – altså hvis det ikke igen var for svenskerne. Danmark satser og det giver mere plads bagud. Det udnyttes på en af de famøse svenske omstillinger. 1-3, og de danske håb om en EM-finale virker pludselig meget langt væk. At det dybt inde i overtiden bliver til 4-1 synes ikke at betyde så meget.
Danmark taber sin første EM-semifinale nogensinde på dette niveau, og desværre for de mange festklædte danskere på tribunen i dag i Prag og de det danske hold må EM-finalen ses hjemme foran TV i stedet.
Se kampstatistik her