Køb din billet til Danmark-Albanien i dag!

I dag klokken 10.00 åbner billetsalget til EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Albanien, der spilles i Telia Parken fredag den 4. september klokken 20.45. Priser fra 150 kroner for voksne og 125 kroner for børn.



Med 2-0 sejren over Serbien lørdag aften tog landsholdet et vigtigt skridt i jagten på en billet til EM i Frankrig i 2016. Næste opgave er kampen mod Albanien, som spilles på hjemmebane fredag den 4. september. 

Kampen mod Albanien er i DBU’s billetsalgsstrategi klassificeret som ’kampkategori E’, hvilket betyder, at priserne for voksne ligger mellem 150 og 400 kroner. Børnebilletter koster mellem 125 og 150 kroner og er for alle under 16 år. 

Eksempelvis kan to voksne og to børn se Danmark-Albanien for i alt 650 kroner med billetter i billetkategori 3.

Til sammenligning var kampen mod Serbien klassificeret som ’kampkategori C’ med priser mellem 200 og 500 kroner.

Hvis du er medlem af Landsholdets Fanklub, får du 10 % rabat og kan dermed se den yderst vigtige og måske afgørende kamp i jagten på EM-billetten for mellem 135 og 360 kroner.  

De Danske Fanbusser - stemning hele vejen til Telia Parken

Hop ombord på De Danske Fanbusser og oplev stemningen hele vejen til og fra Telia Parken. 

I samarbejde med LA Travel sender vi danske fans fra hele landet afsted til København i samlet flok, så du kan lade bilen stå derhjemme og ikke være afhængig af offentlig transport.

Busserne har opsamlingssteder i hele landet og kører dig direkte til Telia Parken med masser af højt humør undervejs. Priserne for en returbillet starter ved 500 kroner for voksne og 450 kroner for børn under 16.

Busserne lander ved Telia Parken minimum en time før kampstart, og du modtager nærmere information om tidspunkt samt det præcise sted for afhentning minimum tre uger før kampen.

Du køber din plads på busserne i trin to af dit billetkøb – nemmere bliver det ikke. 

Køb billet til Danmark-Albanien her.

Log ind