EM-dagbog: Historisk semifinale
Hver dag i løbet af EM-slutrunden vil en af spillerne give et indblik i dagen i EM-lejren. I dag er det Yussuf Poulsen, som løfter sløret for, hvad der sker i Prag.
| Den 23.-24. juni - Yussuf Poulsen Det er dagen efter kampen mod Serbien. Vi vandt 2-0 og har kvalificeret os til semifinalen og til OL. Inden vi gik ind til kampen, tænkte vi over, at vi med en sejr ville opnå noget stort, og indfri det mål vi havde sat os inden turneringen startede. Det er kæmpestort, og vi glæder os og ser frem til at spille en knock-out kamp, for første gang i jeg ved ikke, hvor lang tid. Det, at vi er kommet i semifinalen, er historisk, og det er vi selvfølgelig rigtig stolte af at have opnået, men vi er heller ikke tilfredse endnu. Nu vil vi gå hele vejen. Vi spillede en klog og kontrolleret kamp og vinder fortjent 2-0. Da vi scorede det første mål var det eufori. Vi kom relativt hurtigt foran, og det gjorde også, at der var lidt færre nerver på, og vi kunne spille mere frit og ikke skulle op og forcere noget, men kunne stå godt og tage de muligheder, der bød sig. Jeg tror, at den nervøsitet, som der måtte have været hos nogen, forsvandt ved et hurtigt mål. Vores sejr, og det at Tyskland og Tjekkiet spillede uafgjort, betød, at vi ikke skal skifte hotel, træningsbane og rutiner. Vi undgår også en bustur på fire timer til Olomouc, og vi har en dag mere til at forberede os til semifinalen, end vores modstander har, så vi har et godt udgangspunkt. Vi kom lidt sent i seng i går. Det er altid svært at falde i søvn efter en kamp, fordi der er så meget adrenalin og i går også eufori i kroppen. Vi kom også lidt sent op. Nogle kom ikke engang til morgenmad, fordi de havde behov for at sove længe. Dagen i dag har stået på restitution, afslapning og at samle kræfter. Det gør den måske også i morgen, men så begynder vi nok med noget taktisk frem mod semifinalen. Træningen var restitutionstræning for at få gang i kroppen. De fleste af os, som havde spillet i går, var i fitnesscenteret og cykle, mens de andre, som ikke fik så meget spilletid, havde rigtig træning på banen. Til aften gik vi alle sammen ud og spiste på en italiensk restaurant, som lå en lille gåtur fra, hvor vi bor, så vi også får lidt andre indtryk end bare hotel-restauranten. Aftenen stod selvfølgelig på fodbold. Vi skulle jo se, hvem vi skal møde på lørdag. Du kan læse de andre dagbøger her: 14. juni: Uffe Bech |    |
