DBU og Tipico i spændende partnerskab

DBU og betting-virksomheden Tipico - med Peter Schmeichel som ambassadør - har indgået en toårig partneraftale, der giver de danske fodboldfans nye spillemuligheder - og som vil glæde dansk fodbold.



DBU har netop indgået en partneraftale med Tipico. Et partnerskab som vil gavne både landsholdet og de danske fans.

Allerede den 13. juni til EM-kvalifikationskampen mod Serbien modtager alle tilskuere i Telia Parken en voucher til en værdi á 50 kr. til brug hos Tipico, der i øvrigt altid garanterer de bedste odds på en sejr til Danmark, når landsholdet spiller. 

Tipico er en af de største europæiske spiludbydere og har allerede gode erfaringer med partnerskaber i fodboldbranchen. Betting-virksomheden er således partner for den østrigske bundesliga samt flere af de store tyske klubber som eksempelvis Bayern München og HSV. Og nu retter betting-virksomheden også fokus mod Danmark og de danske fodboldfans. 

”Landsholdet er flagskibet for dansk fodbold og sammen med dets fantastiske fans, er holdet populært ud over de danske grænser. For Tipico er det perfekt med et partnerskab med det danske landshold, der repræsenterer den sande sportsånd, passion og perfekt fodboldunderholdning. Værdier som deles af Tipico. Sammen med vores Tipico ambassadør Peter Schmeichel har vi en fremragende position i Danmark,” udtaler Christian Gruber, Managing Director Tipico Germany.

Også Peter Schmeichel glæder sig over partnerskabet mellem DBU og Tipico:

”Grundet den enorme konkurrence i Europa er det afgørende for dansk fodbold og landsholdet med stærke partnere. Derfor glæder det mig, at Tipico og DBU har fundet hinanden. Jeg kender Tipico, og det er med stor fornøjelse, jeg er brand ambassadør for virksomheden. Jeg vil gerne ønske DBU tillykke med partnerskabet,” lyder det fra Peter Schmeichel, ambassadør for Tipico.

Kommerciel direktør i DBU A/S Katja Moesgaard ser ligeledes meget frem til samarbejdet med Tipico.

”Vi er utroligt stolte over, at Tipico er indtrådt som officiel partner. Tipico er en ambitiøs international aktør med et skarpt fokus på fodbold. Tipico kommer med en klar målsætning om at komme endnu tættere på fodboldfans. Derfor er partnerskabets omdrejningspunkt at tilføre merværdi til alle danske fodboldfans gennem relevante fanaktiviteter. Det harmonerer åbenlyst med DBU’s målsætning om at tilføre merværdi til vores fans - specielt aktiviteter hvor vores fans føler, at de er i centrum og får endnu mere med hjem fra en landskamp,” udtaler Katja Moesgaard. 

Fakta:
• DBU og Tipico har indgået en toårig partneraftale
• Aftalens værdi lyder på 900.000 Euro
• Tipico er blandt de største europæiske spiludbydere
• Blandt Tipicos ambassadører er Peter Schmeichel og Oliver Kahn
• Tipico garanterer altid højeste odds på en sejr til landsholdet
• Alle tilskuere til Danmark-Serbien får en voucher på en værdi á 50 kr., som kan benyttes hos Tipico
    

Log ind