MENU

Vejle forbliver i 1. division

Licensappeludvalget har fredag meddelt resultatet af appelbehandlingen til de involverede klubber i NordicBet Ligaen.



Licensappeludvalget har på sit møde torsdag behandlet to licens-appelsager fra klubber i NordicBet Ligaen. .

Vejle BK og Marienlyst fik ikke tildelt licens efter Licensudvalgets behandling af deres ansøgninger på udvalgets møde den 2. maj. Begge klubber har dog i henhold til DBU's Licensmanual paragraf 3.4.2.1 anket disse afgørelser inden udløbet af fristen mandag den 19. maj kl. 16.00. Begge klubber har fredag eftermiddag modtaget resultatet af disse appelsager

Se mere her

Vejle forbliver i 1. division

Både Vejle BK og Marienlyst BK har sammen med klubbernes appel til appelbehandlingen fremsendt materiale og oplysninger, der ikke var fremsendt til licensudvalget,med henblik på nu at opfylde licenskravene. Licensappeludvalget har på denne baggrund truffet afgørelse om, at Vejle BK får tildelt licens. Licensudvalgets beslutning om Marienlyst BK stadfæstes derimod.

”Vi har i Licensappeludvalget torsdag behandlet anken fra de to klubber. Jeg kan naturligvis ikke gå i dybden med indholdet af udvalgets behandling af sagerne, men kan dog sige, at Licensappeludvalget på baggrund af arten og indholdet af de nu fremlagte oplysninger,  finder at  Vejle har opfyldt de nødvendige licenskrav for den kommende sæson, og udvalget har derfor tildelt klubben licens,” siger Lars Hilliger, formand for Licensappeludvalget.

Vejle BK ligger på en aktuel 7. plads i NordicBet Ligaen med 43 point efter 29 kampe, mens Marienlyst BK er isoleret i bunden af ligaen med blot 11 point efter 29 kampe. 

Der er ikke yderligere ankemuligheder for Licensappeludvalgets afgørelser, der således er endelige.


Log ind