MENU

Jønsson og Holst på U21-landsholdet

Jens Jønsson erstatter Danny Amankwaa, mens Frederik Holst erstatter Jonas Knudsen på U21-landsholdet til kampen mod Schweiz.


Foto: Fodboldbilleder.dk


Når det danske U21-landshold i morgen møder ind i landsholdslejren bliver det uden FCK’s Danny Amankwaa, som har meldt afbud på grund af knæproblemer.

Derfor har landstræner Jess Thorup udtaget AGF’s Jens Jønsson som erstatning. Jens Jønsson er noteret for syv U21-landskampe og var udtaget, da holdetvandt 8-0 over Estland i marts, hvor det dog ikke blev til spilletid.

Udover Jens Jønsson er truppen også blevet suppleret med Frederik Holst fra Brøndby, efter Jonas Knudsen søndag aften er blevet udtaget til A-landsholdet, da en skadet Simon Busk Poulsen må melde fra til de to forestående landskampe. Frederik Holst var i januar med på U21-landsholdets træningstur til Tyrkiet, men har altså stadig sin officielle U21-landsholdsdebut til gode.

Tidligere på ugen meldte en skadet Jeppe Andersen, EfB, også afbud til U21-kampen, og i stedet udtog Jess Thorup Brøndbys Christian Nørgaard. Dermed eringen af de to Esbjergspillere med, når landskampen torsdag den 22. maj mod Schweiz spilles på deres daglige hjemmebane Blue Water Arena i Esbjerg.

Kampen mod Schweiz er den sidste testkamp inden de to afgørende EM-kvalifikationskampe mod Bulgarien og Rusland til september. Der er gratis adgang tilkampen på Blue Water Arena. Desuden bliver kampen også livestreamet på Viasat med kickoff kl. 18.00.

Se hele den opdaterede U21-trup her

Du kan følge U21-landsholdet på Facebook her

Log ind