Fodboldens Disciplinærinstans åbner sag mod Viborg

Fodboldens Disciplinærinstans åbner sag mod Viborg for brug af David Boysen i kamp mod AGF den 27. april.



David Boysen i kamp mod Brøndby i marts 2014. Foto: www.fodboldbilleder.dk 


Jævnfør DBU's love § 30.1a har Fodboldens Disciplinærinstans mulighed for at træffe afgørelser i sager, hvor eksempelvis klubber har overtrådt gældende love og reglement.

Af samme grund har Fodboldens Disciplinærinstans åbnet en sag mod Viborg for brug af David Boysen i kampen mod AGF den 27. april, som Viborg vandt 3-0.

Sagen omhandler David Boysens karantænepoints, som bliver administreret af Divisionsforeningen, og som skulle overføres til Viborg efter hans skifte til klubben i januar måned.

DBU arbejder på at indhente redegørelser fra Esbjerg og Viborg med henblik på at kunne afgøre sagen inden starten på morgendagens afsluttende runde i Superligaen.

Som vanlig er Fodboldens Disciplinærinstans ikke til rådighed for kommentarer under behandling af verserende sager.


Log ind