MENU

Fodbold Fitness spirer i de danske klubber

Det er ikke kun foråret, der spirer. Det gør Fodbold Fitness også, når man kigger ud over det danske fodbold landskab, hvor der nu er 185 Fodbold Fitness-klubber.


____________________________________________________________

De danske fodboldklubber har for alvor fået øjnene op for gevinsterne ved Fodbold Fitness. Med Fodbold Fitness får klubben et tilbud til de medlemmer, den måske ikke rummer i forvejen. Det er typisk dem, der gerne vil spille fodbold, fordi det er sjovt, men som ikke ønsker at spille kampe hver weekend.

- De klubber der har et tilbud om Fodbold Fitness åbner sig mod deres lokalsamfund og inviterer nye folk ind i fællesskabet. Det kan give nyt liv i klubben, som kan sprede positive ringe i vandet og styrke klubbens ry i lokalsamfundet. Det kan ligesom noget ny energi, fortæller Fodbold Fitness konsulent Henrik Sørensen.

Fodbold Fitness-konsulenter klar med gratis hjælp
Den store interesse for Fodbold Fitness skyldes ikke mindst indsatsen fra DBU's 3 Fodbold Fitness konsulenter, som med deres erfaring og viden kan hjælpe klubberne godt i gang med Fodbold Fitness. Det gælder både forberedelserne i bestyrelseslokalet og praktikken ude på banen. 

- Vi byder ind med vores viden om hvad der skal til for at komme godt i gang med Fodbold Fitness. Vi hjælper klubben med at få lagt en plan for såvel opstart som markedsføring. De klubber der kommer bedst i gang er dem, der allerede har en tovholder eller træner klar, men vi hjælper selvfølgelig også de andre klubber med at identificere en sådan i klubbens netværk. Det behøver nemlig ikke nødvendigvis være et medlem eller en eksisterende træner. Det kan også være f.eks en forældre eller en person, der selv har henvendt sig for at komme i gang. Det kræver nemlig ikke den store fodboldviden. Der er god hjælp at hente i DBUs Fodbold Fitness materialer, uddyber Henrik Sørensen. 

Tøv derfor ikke med at kontakte jeres Fodbold Fitness-konsulent for at høre nærmere om mulighederne. 
Fodbold Fitness-konsulenter
Rene Bakdal 
(Øst for Storebælt)
rbak@dbu.dk, 4243 3080
Henrik Sørensen 
(Fyn og Sønderjylland)    
heso@dbu.dk, 2157 5009
Anders Østergaard 
(Øvrige Jylland)
anoe@dbu.dk, 5166 0221
Nye Fodbold Fitness-øvelser på Facebook
Fodbold Fitness kan dyrkes med eller uden inspiration fra de Fodbold Fitness øvelser DBU har udviklet. Det er helt op til klubben selv.  Øvelserne giver inspiration og gør det lettere at sammensætte en god træning - med og uden bold - med fokus på det sjove og sociale. Man kan nu også finde videoer af øvelser på Fodbold Fitness' Facebook-side, som du finder her.

Som supplement til øvelserne kan du også se videoer af Ugens Udfordring på siden.

Fodbold Fitness giver fuld valuta
DR's magasin Penge testede i april en række motionsformer for at finde ud af, hvilken motionsform der giver mest valuta set i forhold til penge og anstrengelser.

Her blev Fodbold Fitness fremhævet som meget givende for udøveren. Se hele indslaget her

Der er kort fortalt mange gevinster ved at starte Fodbold Fitness op. Det gælder både for klubben og for spillerne. Så hvorfor ikke komme i gang?

Alle Fodbold FItness-klubber modtager som hjælp til opstarten kr. 2.000,- i tilskud og en Fodbold Fitness-taske indeholdende:
  • 2 bolde
  • 10 veste
  • Et banner
  • Fodbold Fitness-tøj til kontaktpersonerne
  • Øvelseskort til et 12 ugers træningsprogram
Det er let at komme i gang med hjælp fra DBU's Fodbold Fitness-konsulenter.

Log ind