Oldboys: Sejr til den lokale helt

Jesper Grønkjær og resten af det danske oldboyslandshold vandt fredag aften 6-0 over Thisted FC’s all stars hold i klubbens 25 års jubilæumskamp.



Jesper Grønkjær og Stig Tøfting var med hver et mål begge med til at sikre dansk sejr. Foto: www.fodboldbilleder.d
k


At den tidligere Thisted-spiller var på modstanderholdet synes dog ikke at betyde noget for de imponerende 1709 tilskuere, der havde trodset de voldsommer byger op til fredagens kamp mellem det danske oldboyslandshold og Thisted FC’s udvalgte All Stars hold.

Oldboyslandsholdets (og i dagens anledning også anfører) Jesper Grønkjær fik således et stort bifald, da han løb på banen i landsholdstrøjen, som det hører sig til for byens populære og lokale fodboldhelt. Selv regnen stoppede, da stadionuret satte igang og regn blev erstattet af sol og en flot regnbue over Sparekassen Thy Arena på Lerpyttervej. En flot og festlig kulisse for aftenens opgør.

Men trods den flotte velkomst viste bysbarnet ingen nåde på banen.

Hjemmeholdet var skam godt med, men det var de danske oldboysspillere, der var mest effektive foran mål. Allerede efter kort tid er Grønkjær tæt på en målgivende assist, men Palle Sørensen desværre lige forbi. Tre minutter senere tog han så selv affære: en flot dribletur og et fladt skud i fjerneste hjørne – 1-0 til Danmark. Seks minutter senere bliver det til 2-0 på mål af Michael Nonbo efter flot arbejde af de gamle landsholdskollegaer, Tøfting og Grønkjær.

Og hvis Thisted spillerne troede, at gæsterne ville vise lidt gæstfrihed i dagens anledning kom de hurtigt på andre tanker.  Træner Allan Michaelsen og Sepp Pionteks oplæg lød på fuld fart frem – og 10 minutter inde i 2. halvleg er det igen Nonbo, der kan øge den danske føring til 3-0 efter forarbejde af tidligere landsholdsanfører Thomas Helveg.

Det blev også til både 4- 0 (straffe, Tøfting), 5-0 (hovedstød, Lars Jakobsen) og 6-0 (Lars Jakobsen), inden dommeren kunne fløjte kampen af og de tydeligvis udmattede spillere på begge sider kunne sige tak for kampen i en fantastisk ramme. En kamp, der også gav debut til Christian Lundberg.

Kampstatistik

Kamp: Thisted FC All Stars vs. Danmark (oldboyslandsholdet)

Målscore: 0-6 (0-2): 0-1: Jesper Grønkjær, 0-2: Michael Nonbo, 0-3: Michael Nonbo, 0-4: (straffe) Stig Tøfting, 0-5: Lars Jakobsen, 0-6: Lars Jakobsen.

 Startopstilling: Jan Rindom (Herning), Michael ”Mio” Nielsen (KB), Steven Lustü (Silkeborg KFUM), Michael Gravgaard (KB), Michael Nonbo (AGF), Thomas Helveg (OB), Christian Lundberg (Skødstrup IF), Jesper Grønkjær (Thisted FC), Stig Tøfting (AGF), Palle Sørensen (AGF), Henrik “Mini” Rasmussen (AaB).

Indskiftningsspillere (alle kom på banen): Lars Jakobsen (Middelfart) Rene O. Hansen (Lyngby BK), Michael Birkedal (Slagelse).

Tilskuere: 1709

Log ind