MENU

U18: Østrigsk sejr efter intens fight

Årgang 1996 tabte 2-1 i deres sidste kamp som U18-spillere mod VM-deltagerne fra Østrig


Mads Kaalund i kamp om bolden under onsdagens U18-landskamp mod Østrig. Foto: www.fodboldbilleder.dk 
Taastrup Idrætspark dannede onsdag en flot ramme omkring U18-landsholdets kamp mod Østrig, som havde taget deres VM årgang med til Danmark.

Det danske hold har før kampen som U18 været igennem landskampe mod henholdsvis Schweiz og Tyrkiet, som har mundet ud i to uafgjorte kampe, en sejr og et nederlag. Kampen blev spillet foran over 1000 tilskuere i høj solskin – desværre lykkedes det ikke de danske drenge at hive sejren hjem!

Kampen startede for danskerne rigtig fint. Danskerne bød ind med intens fight i samtlige dueller. Når danskerne samtidig fik sat spillet, så var man især dygtige til at få spillet sig til gode indlægsmuligheder på siden af banen. Ikke hver gang var der dog maksimal kvalitet i den sidste aktion, og derfor var det også mere optræk til målchancer, som prægede den første del af kampen.

En dyb bold spillet perfekt til Jeppe Mogensen i det 16. minut skulle dog ændre det billede. Den store mulighed lev sikkert omsat til scoring, og danskerne var nu fortjent foran med 1-0. En perfekt udgang på et rigtig flot første kvarter!

Danmark var nu for alvor ovenpå, og det faktum skulle der nu bygges videre på. Men at mange mål bliver scoret i umiddelbart forlængelse af hinanden, skulle dog vise sig at være gældende denne gang – desværre til Østrigs fordel! Kort efter at bolden var blevet givet op, så var det danske forsvar ikke på plads, og Mads Pedersen måtte satse i en glidende tackling for at forhindre en stor østrigsk chance. Tacklingen blev takseret til frispark og straffespark, og så kunne østrigerne sikkert udligne til 1-1. Rigtig ærgerligt for det danske hold, som aldrig rigtig oplevede hvordan, det var at være foran.

Efter de to scoringer så kom der en smule mere ro på kampen, og i den resterende del af halvlegen var der kun sporadiske optræk til scoringsmuligheder. 

I anden halvleg var det østrigernes tur til at komme bedst fra start. Danskerne have især i de første 15. min store problemer med at erobre bolden fra de østrigske spillere, som i denne periode var dygtige til at holde i bolden på danskernes banehalvdel. Til sidst i denne periode fik østrigerne desværre også udnyttet en chance til at bringe sig foran 2-1 – et flot mål sat ind ca. en meter uden for det danske felt.

Efter det østrigske mål fik danskerne kæmpet sig bedre ind i kampen. Den tunge periode efter pausen blev nu afløst af en mere jævn kamp, hvor begge hold spillede en smule mere direkte. Danskerne havde et par gode mulighederne på skud udefra, og også et par hjørnespark blev farlige. I overtiden blev en østrigsk spiller præsenteret for sit andet gule kort og dermed rødt! Det var dog for sent for Danmark og udligningen kom aldrig. Derfor var det Østrig, som kunne fejre en sejr på 2-1.  

Landstræner Henrik Clausen kunne efter kampen summe op på 90 lærerige minutter:

”Det blev en meget intens kamp fra starten og igennem 1.halvleg havde vi mange gode perioder og tilløb til chancer. Vi kommer også fortjent i føring, men så står vi og sover, da østrigerne giver bolden op og kort efter scorer Østrig - så vi fik ikke noget ud af føringen." 

"I enkelte perioder spiller vi en anelse for stresset, men jeg synes, vi er det bedste hold i 1. halvleg. Vi får desværre end svagere start på 2.halvleg og må kæmpe for at komme ind i kampen igen. Der er flere tekniske fejl, vi mangler lidt bevægelse, og vi spiller for uroligt. Østrig kommer på 1-2 i endnu en situation, hvor vi ikke er opmærksomme nok. Herefter bruger vi mange kræfter for at kæmpe os tilbage og stor ros til spillerne for at investere rigtig meget energi. I de sidste 15-20 min får vi flere gode tilløb, uden at få den helt åbne chance.” 

”Vi taber til Østrig, der var til VM i efteråret – men jeg mener absolut, at vi skulle have haft mindst ”det ene point. Jeg synes desuden, at flere af spillerne viste nogle rigtig lovende præstationer. Desuden stor ros til alle de involverede i Taastrup for et godt arrangement og en fin bane,” slutter Henrik Clausen.

Dagens kamp gav landsholdsdebut til Jeppe Mogensen, Randers Freja, Mathias Jensen, FC Nordsjælland og Jens Stage, Brabrand IF. 
      


Kamprapport
Hold U18-landsholdet
Kamp Danmark – Østrig
Tid 16. april 2014 kl. 17:30
Sted Taastrup Idrætspark
Status Venskabskamp
Resultat 1-2 (1-1)
Tilskuere 1020
Dommer Benjamin W. Jantzen (Danmark)
Linjedommere Paul Knudsen (Danmark) & Constantin Ilie  (Danmark)
4. dommer Jakob A. Sundberg (Danmark)
Startopstillingen
Nr Spiller Klub
1 Daniel Iversen Esbjerg fB
3 Malthe Johansen (anfører) Brøndby IF
4 Kristian Larsen Brøndby IF
5 Marcus Mathisen FCK
6 Mathias Jensen FC Nordsjælland
7 Jakob J. D. Thomasen OB
10 Mads Kaalund Lyngby BK
11 Jeppe Mogensen Randers Freja
15 Mads Pedersen FC Nordsjælland
17 Jonas Bager Randers Freja
18 Sebastian Czajkowski B.93
Kampforløb
Min Status Spiller
16 1-0 Jeppe Mogensen
18 Gult kort Mads Pedersen
18 1-1 Adrian Grbic (straffe)
35 Gult kort Mads Kaalund
60 Gult kort Lukas Hupfauf
61 1-2 Felipe Dorta
80 Gult kort Stefan Peric
85 Gult kort Rødt kort Marcus Mathisen
90 Rødt kort Stefan Peric
Ind- og udskiftninger
Min Ind Ud
57 14. Robert Skov, Silkeborg IF Mathias Jensen
57 9. Mads Raben, OB   Jeppe Mogensen
57 8. Jeppe Hansen, Vejle BK Jonas Bager
71 2. Emil Kjeldsen, Randers Freja Kristian Larsen
80 12. Jens Stage, Brabrand IF Sebastian Czajkowski
88 13. Mikkel Hedegaard, SønderjyskE Mads Kaalund
Ikke benyttet
16 Sebastian Linnet John Viborg FF

Log ind