Lektion 1

Tidsplan

Emne Varighed (min.)
Opsamling fra forrige uge 3
Tildeling af rosepartnere 2
Opvarmning 10
Øvelse: Driblinger 15
Småspil 10
Hjemmeopgave 2
Slutfløjt og afrunding 3


Opsamling fra forrige uge

Opgaven fra forrige uges lektion 1 var at øve målmandsteknik med en kammerat Spørg eleverne ind til hvordan det er gået med at løse opgaven. Eksempler på spørgsmål:

  • Hvor mange gange fik du øvet - og sammen med hvem?
  • Hvad var sværest - at gribe bolden langs jorden eller i luften?


Tildeling af rosepartnere

  • Del eleverne op i par, så de hver har en rosepartner.


Opvarmning

  • Opvarmningen består af de seks øvelser, som går igen i alle ugerne.
  • Du kan se videoer af alle opvarmningsøvelserne HER.

Øvelse: Driblinger


I denne øvelse skal eleverne lære at udføre forskellige driblinger. Husk eleverne på, at det handler om at lære at drible – ikke om at være hurtigst.

  • Sæt driblebaner op ved brug af tre kegler med cirka 15 meter mellem hver kegle.
  • Inddel grupper á fire-seks elever.


Almindelig dribling

  • Dribl almindeligt over til modsatte kegle og giv bolden videre til den forreste i køen.


Skudfinten

  • Dribl mod keglen i midten. Sæt støttebenet ved siden af bolden og lad som om, at du skal skyde. Men i stedet flytter du hurtigt bolden til højre eller venstre med yder- eller indersiden af foden.
  • Lav et temposkifte væk fra keglen og giv bolden videre til den forreste i køen.


Husmandsfinten

  • Dribl mod keglen i midten og placér støttefoden (venstre ben, hvis du sparker med højre) på siden, men lidt foran bolden. Sving dit højre ben over den venstre side af bolden og ud foran bolden, mens den stadig triller.
  • Placér højrefoden på højresiden af bolden og tag bolden med ydersiden af venstrefoden.
  • Lav et temposkifte væk fra keglen og spil bolden til den forreste i køen overfor.


Tunnel

  • En elev stiller sig ved midterkeglen med spredte ben (skulderbredde).
  • Dribl nu imod ham/hende og spark bolden mellem benene (dette kaldes en tunnel).
  • Løb forbi eleven, der står med spredte ben, og rul bolden tilbage til ham/hende.
  • Eleven, der modtager bolden, fortsætter i spilretningen og overdrager bolden til den forreste i køen.
  • Den elev, der lige har lavet tunnel, stiller sig nu med spredte ben, og øvelsen fortsættes.
  • Reglerne kan evt. ændres, så spilleren, der står med spredte ben, løber af sted med det samme, efter at bolden er spillet gennem hans/hendes ben, og spilleren, der laver tunnelen, stiller sig op med spredte ben med det samme.


Småspil

  • Lad eleverne spille 3 mod 3 eller 4 mod 4 på små baner med et mål i hver ende.
  • Lad rosepartnerne være på samme bane.
  • Intensiteten skal være høj, og der må ikke være nogen fast målmand.
  • Der skal laves tunnel på en medspiller, før der kan scores.
  • Det kan evt. indføres, at bolden altid skal dribles henover midten af banen, så det ikke er tilladt at aflevere bolden hen over midterlinjen.


Hjemmeopgave

  • Øv dig i at drible og lave finter et sted i nærheden af hvor du bor. Stil nogle forhindringer op, som du kan drible forbi.
  • Du kan øve dig i at gøre det i højt tempo og øve dig i at drible med højre og venstre fod.