Hav mindst én uddannet træner (C1) pr. træningsgruppe
![Collage 7 (1) Collage 7 (1)](/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=160&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 160w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=320&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 320w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=480&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 480w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=640&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 640w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=800&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 800w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=960&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 960w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=1120&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 1120w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=1280&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 1280w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=1440&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 1440w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=1600&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 1600w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=1760&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 1760w,/media/n21lbg5m/collage_7.jpg?width=1920&height=0&v=1d7f194b0c2cfd0 1920w)
Træneren er nøglen til at skabe et godt børnefodboldmiljø og -tilbud.
Alle klubber opfordres derfor til at have mindst én uddannet træner pr. træningsgruppe, som besidder de fodboldmæssige- og pædagogiske kompetencer for at kunne lave gode læringsmiljøer. Disse kompetencer kan trænere tilegne sig på et C1-trænerkursus, som er det første trin i den UEFA-godkendte C-træneruddannelse. Kurset tager udgangspunkt i træneren som håndværker og hjælper for spilleren, som skal lære at løse spillet på egen hånd.
Når I gerne vil uddanne klubbens trænere, kan det være en god idé at samle flere trænere fra klubben, som kan tage uddannelsen sammen. Herigennem kan fællesskabet og den faglige sparring i dagligdagen trænerne imellem styrkes. Det bedste fodboldmiljø for børn skabes af dygtige og engagerede trænere, der ved noget om aldersrelateret træning og børns mentale og fysiske udvikling.
Sådan kan I arbejde med at imødekomme anbefalingen:
- Start med at danne jer et overblik over jeres trænere og deres uddannelsesniveau. Dette kan gøres via Kluboffice.
- Læg derefter en klar plan for, hvordan I vil tilbyde dem uddannelse og fremadrettet sikre, at hver træningsgruppe har mindst en uddannet træner. Dette hænger også sammen med vores anbefaling om, at klubben løbende skal give alle trænere mulighed for uddannelse og efteruddannelse.
Hvad er en træningsgruppe?
En træningsgruppe kan være:
- en ren årgang
- en gruppe der træner fast sammen på tværs af årgange
- en gruppe der træner fast sammen på tværs af køn
- en gruppe der træner fast sammen på tværs af klubber
Det vil sige det, som man i træningssammenhæng vil betegne som et helt hold.