Flere 10-13-årige i klubben
At få fat på de 10-13 årige kan være en udfordring. Mange børn i den alder begynder at bruge mere tid på venner og sociale arrangementer, mens andre kan have svært ved at blive en del af et hold, som har spillet sammen i mange år.
Klubber og trænere kan få hjælp med disse udfordringer, både når det handler om at lave et nyt hold eller om at få flere spillere på holdet.
Der er fx en manual med konkrete værktøjer til træningen, med både sociale opvarmningsøvelser og gode, effektive boldøvelser for både nye og erfarne spillere. Også ekspertviden om målgruppen, inspiration fra andre klubber og meget andet er en del af online-materialet.
Klubtilbuddet er udviklet af SDU, DBU og DBU Bredde med støtte fra Nordea-fonden.