UEFA Træneruddannelser
Eksamen
Målgruppe
For kursister der har gennemført PRO-træner og har bestået de 5 hovedområder:
Fodboldfaglighed
Praktiske trænerfærdigheder
Fodboldledelse og personlig udvikling
Fysiologi
Fodboldanalyse
samt det individuelle skriftlige projekt
Formål
Eksamen sigter mod at give kursisten vished om han/hun fodboldfagligt og teoretisk kan begå sig som træner på PRO-træner niveau.
Afvikling og tidsforbrug
Eksamen holdes på DBU, Fodboldens Hus i Brøndby. Eksamen tager udgangspunkt i eksamination af kursistens individuelle skriftlige P-træner projekt. Ved eksamen deltager DBU´s trænerudviklingschef, PRO-træner tovholder, opponent og kursist. Eksamen er åben for DBU´s instruktører og landstrænere. Kursister kan invitere gæster. Eksamen har en varighed af ca. to timer.
Bedømmelse
Efter eksamen får kursisten en af følgende bedømmelser:
Bestået - Kursisten erhverver UEFA PRO-licens
Ikke bestået - Kursisten erhverver IKKE UEFA PRO-licens
Kursisten modtager besked om eksamen er bestået eller ikke bestået umiddelbart efter eksamen. Ved ikke-bestået, er der mulighed for at gå til reeksamination maksimalt to gange. Reeksamen kræver at det individuelle projekt justeres eller at kursisten skriver et nyt projekt.
Tilmelding
Afholdes efter aftale.
Pris
7.100 kr. Gebyr for eksamen betales separat forud for eksamen.
Kompetence
Ved bestået eksamen modtager kursist UEFA PRO- licenskort til brug i Danmark og i Europa.
DBU's UEFA-godkendte træneruddannelser
Hvis du vil uddanne dig inden for trænergerningen fra UEFA C-niveauet og op, og du ønsker den formelle UEFA-licens, skal du bestå de eksamener, der afslutter de pågældende uddannelser.
Det skyldes blandt andet, at indførelsen af en decideret trænerlicens har været et væsentligt element i det internationale klublicenssystem. UEFA accepterer ikke udstedelse af licensbeviser, såfremt kursisterne ikke har bestået en afsluttende eksamen.
Vedligeholdelse af licens
UEFA-trænerlicenser skal desuden vedligeholdes for at kunne fornyes hvert tredje år, så niveauet holdes jævnligt ved lige. Her kan du se regler for opretholdelse af din trænerlicens.
Tidsintervaller
For at sikre sammenhæng mellem den teoretiske del af uddannelserne og trænernes praktiske erfaring er der et minimum-tidsinterval, før du kan gå fra UEFA B-træner til UEFA A-træner og igen fra UEFA A-træner til UEFA Pro-træner.