UEFA Futsal B

UEFA FUTSAL B


Målgruppe
UEFA FUTSAL B henvender sig til de trænere, der ønsker at fordybe sig i futsal.
Målgruppen er både de trænere, der allerede arbejder med futsalhold på eliteniveau, men også de trænere, der først lige er startet med futsal.

Formål og indhold
Kurset bygger videre på de emner, der arbejdes med i DBU’s Futsalkurser, og sigter på at udvide dine trænerkompetencer både på og udenfor banen.

• Futsal - individuelle tekniske og taktiske færdigheder
• Futsal - de taktiske elementer, spilsystemer, standardsituationer
• Fysiologi - fysisk træning for futsalspillere
• Ledelse - trænerens rolle, typer, pædagogik, metoder, kommunikation
• Planlægning - årshjul, periode-, uge- og træningsplan
• Futsalloven, fairplay, konfliktløsning
• Kampanalyse
• Supervisionsforløb i grupper med andre trænere og jeres trænerudvikler.

Afvikling
UEFA FUTSAL B er på 120 timer, heraf 90 undervisningstimer fordelt på 3 moduler, og derudover kommer tid til hjemmeopgaver, supervisionsforløb og dommerkursus. Kurset er opbygget således:

1. Modul: torsdag - søndag
2. Modul: fredag - søndag
3. Modul: fredag – søndag

Der er overnatning på kursusstedet i de pågældende perioder. Mellem modulerne placeres supervisionerne rundt i kursisternes klubber.
Mellem 1. og 2. modul vil der være en mindre opgave samt et 3-timers online dommerkursus. Mellem 2. og 3.modul vil der være en større afsluttende opgave.
Det forventes, at kursister deltager aktivt i forløbet. Efter gennemførelse noterer trænerudvikleren en kort generel vurdering af dine kompetencer som træner.
Det officielle sprog er dansk.


Optagelseskrav
For at deltage på UEFA FUTSAL B skal du have deltaget i DBU’s Futsalkurser: ”Intro til futsal”, ”Futsal-færdigheder 1” og ”Futsal-taktik 1”, samt være fyldt 18 år, når kurset starter.

Pris
Kr. 19.500, - Prisen dækker ophold, forplejning, undervisning og materialer.
Der gives fra Futsaludvalget et ekstraordinært tilskud i 2023 på kr. 6.500, -, hvorfor prisen i år er kr. 13.000, -.
Udgifter til kørsel er for egen regning, også ved supervisionsforløb.

Kurset kræver at du er i god fysisk form
Det er vigtigt, at du oplever forløbet på egen krop. Det betyder, at der er mange timer på banen i forløbet. Vi anbefaler, at du møder op i god fysisk form, da dette vil være afgørende for udbyttet af kurset.

Eksamen og mødepligt
Der er ikke nogen decideret eksamen, men de forskellige opgaver skal afleveres, og den afsluttende opgave skal præsenteres i grupper og godkendes af trænerudviklerne.

Der er et krav om 100% fremmøde på kurset. Hvis du udebliver delvist, vil det ikke være muligt at få et kursusbevis. Det vil ligeledes ikke være muligt at færdiggøre kurset på andre hold.

Kompetence
Du bliver i stand til at træne børne-, ungdoms- og seniorhold på breddeniveau, såvel som på eliteniveau.

Tilmelding
Tilmeld dig og se yderligere information om dato og undervisningssteder via vores kursussøgning på UEFA FUTSAL B eller kontakt uddannelseskoordinator Morten Korning Morielle mokm@dbu.dk

Afbudsbetingelser

• Indtil 14 dage før uddannelsesstart refunderes 100% til indbetaler.
Herefter er der ingen tilbagebetaling til indbetaler.