FAQ om "Fremtidens Trænere"

Hvor lang tid varer forløbet?+

Et forløb færdiggøres inden for et år, hvor deltagerne både gennemfører UEFA C1 og  UEFA C2, mens de også kommer på besøg i herre- og kvindelandsholdslejrene og bliver en del af et lokalt netværk for unge trænere.

Hvad forpligter man sig til?+

Man forpligter sig ved indstilling til, at trænerne gennemfører hele forløbet, som består af både UEFA C1 og UEFA C2 træneruddannelse, i løbet af det samme år.

Hvor gammel skal man være for at være med?+

"Fremtidens Trænere" er for unge fodboldtrænere i alderen fra 13 til 20 år. Det er ikke muligt at indstille trænere, som er enten yngre eller ældre end dette aldersspænd.

Hvad koster det at være med?+

Fremtidens Trænere er støttet af Forenet Kredit, og derfor koster det kun 875 kr. pr. træner at deltage i forløbet. Dette er langt mindre end det normalt koster at gennemføre UEFA C1 og UEFA C2 træneruddannelserne. 

Er man sikker på at komme med, hvis man bliver indstillet af sin klub?+

Nej.

Der er et begrænset antal pladser hvert år (240), og derfor kan man ikke være sikker på at blive udvalgt, selvom man er indstillet.

Udvælgelsen vil ske ud fra antallet af indstillede trænere og vil bl.a. blive lavet ud fra et ønske om en stor geografisk spredning samt en ambition om en ligelig kønsfordeling.

Hvad får deltagerne ud af at være med?+

De bliver en del af et unikt, nyudviklet træneruddannelsesforløb.

De gennemfører både UEFA C1 og UEFA C2-træneruddannelse.

De kommer på besøg i både herre- og kvindelandsholdslejrene, hvor de får lov at overvære en træning og få inspiration af Kasper Hjulmand og Lars Søndergaard.

De får en specialdesignet tøjpakke og andre materialer, lavet specielt til "Fremtidens Trænere".

De bliver en del af et lokalt netværk med andre unge trænere.

 

Hvilke krav er der til deltagerne?+

De eneste krav der er til indstilling af trænere, er at de er mellem 13-20 år og er tilknyttet et hold hjemme i klubben. Derudover skal deltagerne forpligte sig til at gennemføre hele forløbet i løbet af indeværende år.
Bemærk at det også er et krav, at der skal være en tovholder i klubben. 

Hvad betyder det, at der skal være en tovholder fra klubben?+

Tovholderen er DBU's kontaktperson og bindeleddet mellem DBU og de unge trænere, som indstilles. Tovholderen vil også være den, som får at vide hvilke trænere, der er blevet udvalgt og som skal sikre at al relevant information kommer frem til dem.

 

Hvornår ligger indstillingsperioden?+

Muligheden for at indstille unge trænere til deltagelse i forløbet i 2023 er åben nu og løber til d. 15. februar 2023.

Når man det ikke i denne periode, vil der først være mulighed for at blive indstillet til forløbet i 2024.

Kan vi som klub blive værter for de trænerkurser, der skal afvikles?+

Ja.

Vi får brug for værtsklubber fordelt over landet, der vil afholde UEFA C1 og/eller UEFA C2-træneruddannelserne.

Som værtsklub skal man sørge for følgende:

  • Velegnet undervisningslokale som kan aflåses
  • Undervisningslokale med projektor + internetforbindelse
  • Bane – velegnet til årstiden
  • Stille med medier (børnespillere) til praktiske øvelser på banen
  • Bolde, toppe og veste
  • Forplejning til kursister
  • En kontaktperson, der står for at sikre det praktiske if. afviklingen

Hvis I har lyst til at være værtsklub for UEFA C1 eller UEFA C2-kurserne, er I meget velkomne til at kontakte jeres lokalunion.

Hvor mange år kører projektet?+

Projektet løber til og med 2025, og hvert år vil der blive uddannet 240 nye trænere i alderen 13 til 20 år.

Har du yderligere spørgsmål til "Fremtidens Trænere" så kontakt din lokalunion

Morten Blem DBU Bornholm
Richard Andersen DBU København
John Christensen DBU Fyn
63115995
Thomas Bonde DBU Lolland-Falster
Peter Hansen DBU Jylland
Kirsten Christensen DBU Sjælland