Træneruddannelse og netværk blandt unge trænere
Fremtidens Trænere er et uddannelsesforløb særligt tilrettelagt unge trænere, som DBU har lanceret i partnerskab med Forenet Kredit. Målsætningen er at uddanne 240 flere unge trænere om året indtil 2025.
Indstillingsperioden for 2024/2025 sæsonen er nu afsluttet. Nederst på siden her, kan man skrive sig op til at høre mere når indstillingen til den kommende sæson åbner i foråret 2025.
Projektet er målrettet unge piger og drenge i alderen 13 til 20 år. De kommer på et forløb, hvor de først og fremmest skal gennemføre både UEFA C1 og UEFA C2-træneruddannelserne. De unge trænere får dertil helt unikke oplevelser i form af besøg i både herre- og kvindelandsholdslejrene, med mulighed for at overvære landsholdstræneringer og få inspiration fra landsholdstrænerne. De unge kan også se frem til at få udvidet deres trænernetværk i lokale netværksgrupper, så alle bliver en del af et socialt fællesskab med mulighed for at hygge sig og sparre med ligesindede.
Indstil unge trænere til forløbet
Indstillingsperioden for forløbet 2024/2025 er lukket, men du kan skrive dig op til at modtage information, når vi åbner for indstillingsperioden igen i 2025 for det sidste forløb, som strækker sig over skoleåret 2025/2026.