Linjedommer 1
Kurset er et praktikorienteret kursusforløb, der gør dig i stand til at virke i den specialiserede funktion som linjedommer.
Forudsætninger for deltagelse
Kurset henvender sig til dommere, som tidligere har gennemført Dommer i praksis.
Derudover skal du have tre måneders erfaring som dommer i seniorrækker, inden du kan deltage på Linjedommer 1. Du skal desuden have en relevant indplacering, hvor du kan bruges som linjedommer.
Formål
Du vil komme til at beherske udvalgte og relevante områder inden for fodboldloven. Du får endvidere kendskab til de nødvendige og specielle relationer mellem linjedommer/dommer samt linjedommer/spillere, linjedommer/træner og linjedommer/tilskuere.
Linjedommer 1 er et praktikorienteret kursus med blandt andet følgende emner:
- Hvad skal der markeres for og hvordan?
- Hvad “siger” Fodboldloven?
- Fortolkning af offside-reglen – skriftlige spørgsmål og video
- Praktiske øvelser – markeringer
- Praktiske øvelser under spil
- Dommertrioen som team – instruktion
- Opvarmning
- Din personlige udviklingsplan
Varighed
8 timer
Pris
Kr. 385,-
Tilmelding
Søg efter kurset her eller kontakt din lokalunion for nærmere information om næste kursus.