§ 8 - Spillets igangsættelse

Et begyndelsesspark er en igangsættelse, som foretages ved begyndelsen af begge halv-lege, og begge halvlege i forlænget spilletid, samt efter at et mål er scoret.

Andre igangsættelser er frispark (direkte eller indirekte), straffespark, indspark, målkast og hjørnespark (se § 13 - § 17).

Dommerne lader bolden falde i de tilfælde, hvor han har standset spillet, og loven ikke foreskriver nogen af igangsættelserne nævnt ovenfor.

Hvis der begås en forseelse, mens bolden ikke er ude af spil, ændrer det ikke ved den oprindelige igangsættelse.

 

Før kampen

Procedure:

  • Dommerne trækker lod ved at kaste en mønt i vejret. Holdet som vinder lodtrækningen, vælger banehalvdel eller at foretage begyndelsessparket.
  • Afhængig heraf foretager det andet hold begyndelsessparket eller vælger banehalvdel.
  • Det hold, som valgte banehalvdel i 1. halvleg, foretager begyndelsessparket til 2. halvleg.
  • Efter pausen skifter holdene banehalvdel, og angriber mod det modsatte mål.
  • Når et hold har scoret, tages begyndelsessparket af modspillerne.
  • Efter pausen skifter holdene udskiftningsbænke, således at bænken er på holdets forsvarende side.
  • Alle spillere med undtagelse af spilleren, som foretager begyndelsessparket, skal være på egen banehalvdel.
  • Modspillerne til det hold, der giver bolden op, skal være mindst 3 meter fra bolden, indtil den er i spil.
  • Bolden skal ligge stille på banens midte.
  • Dommeren på bænksiden skal give signal ved at bruge sin fløjte til at igangsætte begyndelsessparket.
  • Bolden i spil, når sparket er taget, og bolden klart bevæger sig.
  • Der kan scores direkte i modspillernes mål. Hvis bolden går direkte i eget mål, dømmes hjørnespark til modspillerne.

 

Overtrædelser/straffebestemmelser:

  • Hvis sparkeren rører bolden igen, før den er rørt af en anden spiller, dømmes indirekte frispark til modspillerne. Hvis der foreligger en hands-forseelse, dømmes dog direkte frispark.

For enhver anden overtrædelse af proceduren ved begyndelsesspark skal sparket tages om.

 

  1. Dommeren lader bolden falde

Procedure:

  • Dommerne lader bolden falde til én spiller fra det hold, som sidst rørte bolden, på det sted, hvor spillet blev stoppet eller hvor bolden sidst blev berørt af en spiller, en spillet uvedkommende, eller en af dommerne. Undtagen hvis dette var i det forsvarende holds straffesparksfelt, og den sidste berøring var fra en angribende spiller. I dette tilfælde skal dommerne lade bolden falde til en spiller fra det angribende hold på straffesparksfeltets grænselinje (dog ikke mållinjen) og fra det punkt, som er nærmest det sted, hvor spillet blev stoppet og parallelt med sidelinjen, eller hvor bolden sidst blev rørt af en spiller, en spillet uvedkommende eller en af dommerne.
  • Alle andre spillere (fra begge hold) skal være mindst 2 meter fra bolden, indtil den er sat i spil.
  • Bolden er i spil, når den rammer gulvet. Herefter kan enhver spiller (fra begge hold)spille bolden.

Overtrædelser/straffebestemmelser:

Dommeren skal lade bolden falde igen, hvis:

  • En spiller rører den, før den rammer gulvet.
  • Bolden går ud af banen efter at have ramt gulvet, men uden at en spiller har rørt den.
  • Hvis bolden går i mål uden at have rørt mindst to spillere, genoptages spillet med:
  • Målspark, hvis bolden gik i modspillernes mål.
  • Hjørnespark, hvis bolden gik i eget mål.

Men hvis dommeren har ladet bolden falde, og bolden går i mål uden at have rørt to spillere, og holdet der skulle modtage bolden er uden skyld i dette, skal bolden falde igen.

 

Futsalloven 2021