Tilpasninger af fodboldloven

TILPASNINGER AF FODBOLDLOVEN

Fodbold er verdens mest udbredte sport. Det spilles i alle lande og på mange forskellige niveauer. Fodboldloven er den samme for alt fodboldspil over hele verden, lige fra en VM-finale til en ungdomskamp i en fjern landsby.

De nationale forbund (samt kontinentalforbund og FIFA) har mulighed for at foretage visse tilpasninger på følgende områder af fodboldloven i de turneringer, som de har ansvaret for.

Ungdoms-, veteran-, handicap- og breddefodbold:

    Banens størrelse

•    Boldens størrelse, vægt og materiale

•    Afstanden mellem målstængerne og overliggerens afstand fra jorden

•    Halvlegenes varighed i ordinær kamp og eventuel forlænget spilletid

•    Antallet af spillere

•    Anvendelse af fri udskiftning

•    Anvendelse af tidsbegrænset udvisning i stedet for nogle / alle advarsler

•    Specifikke krav til anførerens armbind.

Alle niveauer med undtagelse af turneringer, der omfatter den øverste rækkes førstehold eller A-landshold:

Antal tilladte udskiftninger op til højst fem (med undtagelse af ungdomsfodbold, hvor det maksimale antal fastsættes af nationalforbund, kontinentalforbund eller FIFA).

Et forbund bestemmer selv, hvilke niveauer, der kan karakteriseres som ’breddefod-bold’. Nationalforbund kan vedtage forskellige tilpasninger i forskellige turneringer – der er ikke nogen forpligtelse til at indføre dem fuldt ud eller indføre dem alle. Dog må der ikke indføres andre tilpasninger end ovennævnte uden IFABs tilladelse.

FODBOLDLOVEN 2026/2027