LOVENS ÅND OG FILOSOFIEN BAG LOVEN
Fodbold er verdens mest udbredte sport. Det spilles i alle lande og på mange forskel lige niveauer. Fodboldloven er den samme for alt fodboldspil over hele verden, lige fra en VM-finale til en ungdomskamp i en fjern landsby.
At det er de samme regler, som gælder i enhver kamp i alle kontinentalforbund, lande, byer og landsbyer over hele verden, er en betydelig styrke, som skal bevares. Det er også en mulighed, som skal udnyttes til gavn for fodbolden overalt.
Fodbold må have regler, som sørger for at spillet er fair, eftersom én af forudsætning-erne for skønheden i ’det skønne spil’ er fairness. Dette er et grundlæggende træk i spillets og lovens ånd. De bedste kampe er dem, hvor dommeren nærmest er overflødig, fordi spillerne spiller med respekt for hinanden, dommerteamet og reglerne.
Integriteten i reglerne og hos de dommere, som forvalter dem, skal altid beskyttes og respekteres. Alle med indflydelse, især trænere og anførere, har et stort ansvar over for spillet ved at respektere dommerne og deres afgørelser.
Der har i de seneste år været fokus på mere effektiv spilletid. Således blev der sidste år indført 8-sekunders reglen for keeperen. I år indføres der tiltag for hurtigere igang-sættelser for indkast og målspark samt hurtigere eksekveringer af udskiftninger og skadesbehandlinger.
FODBOLDLOVEN 2026/2027