Quiz: Test din dommerviden

DBU's Dommerakademi v/Jan Carlsen har udviklet denne lille quiz, der kan teste og træne din viden om dommerspørgsmål og Fodboldloven.

Hvor mange rigtige kan du mon få? Tryk på + nedenfor hvert spørgsmål og få det rigtige svar.


1)
En angriber lægger et fladt indlæg ind i straffesparksfeltet. En forsvarer forsøger med strakte ben at afværge indlægget, men glider. I faldet støtter han med armen lodret mod jorden. Selvfølgelig rammer indlægget denne arm, så bolden ikke når frem til angriberen foran mål. Hvad dømmes?

1 Spillet fortsætter
X Straffespark
2 Straffespark og advarsel

Klik på + for at se svaret+

1


2) Der blæser en god gedigen orkan på langs ad banen. Målmanden, som skal sparke målspark, ser, at kollegaen i den anden ende er uopmærksom og står ude midt i straffesparksfeltet. Han tager chancen og sender bolden afsted – og godt hjulpet af vinden går den direkte i modspillernes mål. Hvad dømmes?

1 Målspark (i den anden ende)
X Omspark (nyt målspark til den sparkende målmand)
2 Mål

Klik på + for at se svaret+

2


3) Rød nr. 9 træder ud over mållinjen for ikke at risikere at blive dømt offside. Rød nr. 8 sparker bolden mod mål - målmanden parerer (redder) bolden, som går ud til blå nr. 2, som befinder sig ved straffesparksmærket. Han spiller nu bolden på tværs i straffesparksfeltet ud mod blå nr. 3, som befinder sig uden for straffesparksfeltet. Rød nr. 9 træder nu ind over mållinjen og erobrer bolden lige ved målfeltets lange linje.
Hvad dømmes?

1 Indirekte frispark – offside (indvirke)
X Indirekte frispark (offside (opnå en fordel)
2 Indirekte frispark og advarsel (usportslig opførsel / ulovlig genindtræden)

Klik på + for at se svaret+

2


4) Målspark til blåt hold. Målmanden tager målsparket, som han vil sparke ud til en medspiller, som befinder sig ved straffesparksmærket. En modspiller, som i situationen var på vej ud af straffesparksfeltet, vender om og erobrer bolden – og sparker den i mål. Hvad dømmes?

1 Omspark
X Mål
2 Indirekte frispark

Klik på + for at se svaret+

X


5) En angriber sparker bolden mod mål. Her rammer den tilfældigt en forsvarer og går over til en anden angriber, som i spilleøjeblikket var i offside-position. Denne angriber sparker bolden i mål. Hvad dømmes?

1 Indirekte frispark (offside / indvirke)
X Mål
2 Indirekte frispark (offside / opnå en fordel)

Klik på + for at se svaret+

2


6) Straffespark. I sparkeøjeblikket har målmanden allerede kastet sig ét skridt frem, så hans bageste fod akkurat tangerer mållinjen i luften. Målmanden redder sparket. Hvad dømmes?

1 Omspark og advarsel
X Spillet fortsætter
2 Omspark

Klik på + for at se svaret+

X


7) En forsvarer og en angriber befinder sig begge lige ud for den ene målstang ved forsvarsspillerens mål. Bolden kommer ind fra hjørnespark. Begge hopper op for at heade til bolden. Forsvarsspilleren header til bolden og angriber i den forbindelse angriberen blidt med skulderen, men med det resultat at angriberen falder ind i målstangen. Hvad dømmes?

1 Straffespark og advarsel
X Indirekte frispark og advarsel
2 Spillet fortsætter

Klik på + for at se svaret+

1


8) Til en kamp meeeeget tidligt søndag morgen ude på bane 17 opdager dommeren, at der ikke er nogen hjørneflag.Dem har studenterne fra et nærliggende kollegium taget med sig på vej hjem fra byen tidligere på natten. Manden med nøglen til skuret med hjørneflag er taget på 14 dages ferie på Gran Canaria. Kan vi afvikle kampen uden hjørneflag?

1 Ja
X Nej
2 Ja - men kun, hvis det er en kamp på S 3-niveau eller lavere

Klik på + for at se svaret+

1


9) Bag dommerens ryg sparker udeholdets nr. 9 en spiller fra hjemmeholdet hårdt over benet. Den neutrale linjedommer markerer det, men dommeren ser først markeringen, da bolden er gået ud til indkast og indkastet taget. Bolden er midt på banen. Hvad gør dommeren?

1 Lader bolden falde ved sidste boldberøring – og udviser nr. 9
X Lader spillet fortsætte – det er bare ærgerligt
2 Dømmer direkte frispark på åstedet og udviser nr. 9

Klik på + for at se svaret+

1


10) Rød angriber har frit løb direkte mod modspillernes mål. Målmanden kommer ud mod ham – og lige da rød angriber dribler forbi straffesparksmærket, kaster målmanden sig ned for med hænderne at bokse bolden væk. Desværre kommer han lidt for sent – og spænder i stedet med hænderne ben for angriberen. Hvad dømmes?

1 Straffespark og udvisning af målmanden
X Straffespark
2 Straffespark og advarsel til målmanden

Klik på + for at se svaret+

2


11) Indirekte frispark til angriberne tæt på straffesparksfetet. Efter opstillingen af muren (fire mand) giver dommeren signal til sparkets udførelse. Umiddelbart før sparket løber en angriber hen og er nu kun en halv meter fra muren. Bolden sparkes på mål. Hvad dømmes?

1 Spillet fortsætter
X Indirekte frispark og advarsel til angriberen
2 Indirekte frispark

Klik på + for at se svaret+

2


12) Umiddelbart efter at dommeren har fløjtet til pause, brokker en spiller sig på vej fra banen ihærdigt til dommeren, fordi han mener, at der burde være lagt mere tid til. Spilleren har allerede en advarsel. Dommere tildeler ham endnu en advarsel, det vil sige en udvisning. Hvad gør dommeren?

1 Viser gult + rødt kort til spilleren
X Fortæller spilleren, at han er udvist – uden at vise kort
2 Viser rødt kort til spilleren

Klik på + for at se svaret+

1


13) En spiller sparker bolden i mål og jubler heftigt ved at tage trøjen af, svinge den over hovedet og tage en æresrunde mod sine fans. Da han langt om længe får front mod linjedommeren, kan han se, at flaget er oppe for en offside-kendelse. Hvad gør dommeren – ud over at dømme offsiden?

1 Ingenting – der kan ikke være scoringsjubel uden en scoring
X Tildeler spilleren en advarsel
2 Tildeler spilleren en påtale

Klik på + for at se svaret+

X


14) En forsvarer tager bolden med hænderne og berøver derved en oplagt scoringsmulighed. Dommeren standser spillet. En angriber lægger hurtigt bolden på åstedet og sparker bolden i mål. Hvad dømmes?

1 Mål og advarsel til forsvareren
X Omspark
2 Omspark og advarsel til angriberen for usportslig opførsel

Klik på + for at se svaret+

1


15) Målmanden skal sparke målspark, men i sparkeøjeblikket glider han, så han rammer bolden med knæet og sender den et par meter fremad. Da en angriber nærmer sig, løber målmanden nu ud og sparker bolden væk for næsen af angriberen, som ellers havde frit mål foran sig. Hvad dømmes?

1 Omspark
X Indirekte frispark - gentagelsesspil
2 Indirekte frispark og udvisning (berøvelse af oplagt scoringsmulighed)

Klik på + for at se svaret+

1


16) I en pokalkamp mellem Hvidovre og Brøndby sætter Brøndby en ny spiller, som kommer fra Brasilien, til at sparke i straffesparkskonkurrencen. Han løber til bolden, og samtidig med at han sætter sit støtteben i jorden, sparker han til bolden med hælen, således at bolden bevæger sig fremad. Hvad nu?

1 Det er tilladt
X Spilleren skal advares, og sparket er tabt
2 Han må godt sparke med hælen, men så skal han løbe baglæns hen til straffesparksmærket

Klik på + for at se svaret+

1


17) En spiller har været uden for banen til behandling og vil nu ind igen i linjedommerens område. Trods gentagne råb til dommeren reagerer denne ikke, og derfor sender linjedommeren nu spilleren tilbage på banen. Dommeren opdager spilleren, standser spillet og vil tildele spilleren en advarsel. Linjedommeren fortæller nu dommeren, at han har tilladt spilleren at genindtræde. Hvad gør dommeren nu?

1 Holder fast i advarslen og dømmer indirekte frispark, hvor bolden var
X Dropper advarslen og lader bolden falde, hvor sidste boldberøring var
2 Holder fast i advarslen og dømmer indirekte frispark på sidelinjen

Klik på + for at se svaret+

X


18) Direkte frispark til angriberne et par meter uden for et tæt befolket straffesparksfelt. Sparkeren sender bolden mod mål, men en forsvarer er lige forinden løbet to meter frem og standser nu bolden med en forsætlig hands. Hvad dømmes?

1 Advarsel til forsvareren – og omspark
X Advarsel til forsvareren – og straffespark
2 Udvisning til forsvareren – og straffespark

Klik på + for at se svaret+

X


19) I §3-pokalkampen mellem Hvidovre og Brøndby ønsker Hvidovre i kampens 88. minut at skifte en fjerde udskiftningsspiller ind. Hvad nu?

1 Det tillader du
X Det er ikke tilladt, så det afviser du
2 Det tillader du, såfremt det er på grund af en skade

Klik på + og se svaret+

X


20) Straffespark. Sparkeren løber til bolden, finter ulovligt og sparker bolden i mål. Hvad dømmes?

1 Omspark og advarsel
X Indirekte frispark og advarsel
2 Indirekte frispark

Klik på + for at se svaret+

X


21) I straffesparkskonkurrencen i den før omtalte pokalkamp mellem Hvidovre og Brøndby, er det nu igen blevet Brøndbys tur til at sparke. Brøndbys nr.6 løber til bolden, men allerede i sit tilløb får han en slem skade i sit baglår og kan ikke gennemføre sparket. Hvad nu?

1 Da spilleren har løbet mod bolden og igangsættelsen er påbegyndt, er sparket tabt, og Hvidovre skal reducere med en spiller
X Brøndby må lade en anden spiller sparke, og Hvidovre skal reducere med en spiller
2 Brøndby må lade en anden spiller sparke, og Hvidovre skal ikke reducere med en spiller

Klik på + for at se svaret+

X


22) Midt på hans egen banehalvdel bliver bolden sparket op på hånden af en angriber – klart uforsætligt. Angriberen tager nu tre driblinger og slår en 25 meters aflevering op til en medspiller, som runder en forsvarer og sparker bolden i mål. Hvad dømmes?

1 Mål
X Direkte frispark, hvor angriberen rørte bolden med hånden
2 Direkte frispark, hvor angriberen rørte bolden med hånden - og advarsel

Klik på + for at se svaret+

1


23) I forbindelse med en klumpspilsituation er to forsvarere landet uden for banen 10 meter fra målet og tæt på mållinjen. Herude bliver de så uenige om, hvem der er løbet i vejen for hvem, at de begynder at banke løs på hinanden. Dommeren standser spillet og udviser begge spillere – men hvordan kommer vi igang igen?

1 Straffespark
X Indirekte frispark på mållinjen
2 Bolden skal falde på mållinjen

Klik på + for at se svaret+

X


24) En angriber forsøger at slå en lang aflevering ind i straffesparksfeltet fra venstre side. På vej ind mod feltet rører bolden en forsvarsspiller minimalt, men hørbart – hvorefter den rammer dommeren i ryggen. Bolden ændrer totalt retning og lander hos en anden angriber, som nu har frit skud fra kanten af feltet. Hvad gør dommeren?

1 Lader spillet fortsætte
X Lader bolden falde til forsvarerne, hvor bolden ramte dommeren
2 Lader bolden falde til angriberne, hvor bolden ramte dommeren

Klik på + for at se svaret+

X


25) Frispark til forsvarerne i eget straffesparksfelt. Sparkeren vil sende bolden kort ud af feltet til en kollega, der står ude ved hjørneflaget, men rammer bolden så skævt, at den går ud over mållinjen midtvejs mellem linjerne til målfelt og straffesparksfelt. Hvad dømmes?

1 Hjørnespark
X Omspark
2 Indirekte frispark på mållinjen, hvor bolden gik ud

Klik på + for at se svaret+

1


26) I en lokal pokalkamp er en spiller tildelt en advarsel (dvs 10 minutters udvisning). Udvisningstiden er ikke udløbet, da man skal til straffesparkskonkurrence. Må spilleren deltage i straffesparkskonkurrencen?

1 Ja
X Ja, men først efter at hans udvisningperiode er udløbet
2 Nej

Klik på + for at se svaret+

1


27) Medens bolden er ude over sidelinjen, kaster en official med stor kraft en vandflaske ind på en spiller fra det modsatte hold, som befinder sig inde på banen nær midterlinjen, ca. 3 meter fra sidelinjen. Hvordan sættes spillet i gang, efter at den pågældende official er blevet udvist?

1 Indirekte frispark på sidelinjen, hvor flasken kastes ind
X Direkte frispark, hvor spilleren blev ramt af flasken
2 Indkast

Klik på + for at se svaret+

2


28) Hvad er den længst tilladte pause mellem halvlegene i en
forlænget spilletid?

1 1 minut
X 3 minutter
2 5 minutter

Klik på + for at se svaret+

1


29) Angriberne sender en høj bold ind i straffesparksfeltet, hvor der befinder sig en del spillere. En spiller i offside-position strækker sig alt, hvad han kan, for at nå bolden – to meter fra målmanden – men det lykkes lige akkurat ikke, så bolden passerer videre til en anden angriber, som kommer løbende bagfra og kan sparke bolden ind bag den paralyserede målmand. Hvad dømmes?

1 Mål
X Indirekte frispark for offside (genere)
2 Indirekte frispark for offside (indvirke)

Klik på + for at se svaret+

X


30) De færreste fodboldbaner er helt lige – vandet skulle jo gerne kunne løbe af. Hvad er kravet til hældningsgrad på en fodboldbane?

1 Højst 1 centimeter pr. 10 meter
X Højst 5 centimeter pr. 10 meter
2 Der er ingen formelle krav

Klik på + for at se svaret+

2


31) I en serie 4-kamp opdager dommeren under kampen, at en spiller løber rundt med en god gedigen halskæde. Hvad gør dommeren ved næste spilstop?

1 Sender spilleren ud for at få halskæden af – og tildeler en advarsel
X Sender spilleren ud for at få halskæden af
2 Ingenting – halskæden er tilladt i lokalkampe

Klik på + for at se svaret+

X


32)
Hvor mange lodtrækninger skal dommeren foretage i en pokalkamp i en §3-turnering, som kommer gennem hele repertoiret (ordinær tid, forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence)?

1 To
X Tre
2 Fire

Klik på + for at se svaret+

2


33) Rødt hold angriber mod guls mål, og det ser lovende ud, men et indlæg rammer desværre dommeren og går ud over sidelinjen. Hvad er igangsættelsen?

1 Bolden skal falde til rødt hold, hvor bolden ramte dommeren
X Indkast til gult hold
2 Indkast til rødt hold

Klik på + for at se svaret+

X


34) I pokalkampen mellem Hvidovre og Brøndby er det nu blevet Brøndbys tur til at sparke det 16. straffespark i straffesparkskonkurrencen. Brøndbys nr. 8 løber til bolden og placerer bolden til venstre for målmanden, men målmanden kaster sig til højre og er næsten helt ude ved målstolpen. På sin vej mod målet bliver bolden ramt af en lille tyk gravhund helt inde på målstregen, men bolden går i mål. Indblandingen forhindrede ikke målmanden i at kunne spille bolden, da han gik til den modsatte side. Hvad nu?

1 Du dømmer mål
X Du dømmer omspark
1 Du lader bolden falde på straffesparksmærket

Klik på + for at se svaret+

1


35) Blå nr. 8 sparker mod røds mål. Røds målmand parerer af taktiske grunde bolden, som han lige så godt kunne have grebet, og samler den efterfølgende op. Hvad dømmer du?

1 Indirekte frispark til rød
X Indirekte frispark til blå og advarsel til røds målmand.
1 Ingenting

Klik på + for at se svaret+

2


36) I sine bestræbelser på at sparke bolden ud over sidelinjen glider målmanden og lander selv uden for banen. Angriberne opfatter hurtigt situationen og tager indkastet. 5 sekunder senere ligger bolden i mål, mens målmanden fortvivlet prøver at nå tilbage. Hvad dømmes?

1 Mål
X Nyt indkast
2 Advarsel til målmanden for at forlade banen uden tilladelse og indirekte frispark

Klik på + for at se svaret+

1


37) Brøndbys nr. 3 sparker forsætligt bolden tilbage til egen målmand, som står i eget straffesparksfelt. Målmanden føler sig presset af en Hvidovre spiller, og forsøger at sparke bolden væk. Målmanden rammer bolden, men den ryger lige op i luften, og efterfølgende griber han bolden med hænderne. Hvad gør du nu?

1 Indirekte frispark til Hvidovre
X Straffespark til Hvidovre for hands
2 Ingenting

Klik på + for at se svaret+

2


38) Stillingen er 1–0 til Brøndby og der er 4 minutter tilbage af kampen. Bolden bliver af Hvidovres nr. 4 sparket ud over sidelinjen. Du dømmer indkast til Brøndby. Da Brøndbys spiller vil samle bolden op, prikker Brøndbys træner til bolden, så den ryger flere meter væk. Hvad gør du nu?

1 Påtale til Brøndbys træner + indkast til Brøndby
X Advarsel til Brøndbys træner + indkast til Brøndby
2 Udvisning af Brøndbys træner + indirekte frispark til Hvidovre

Klik på + for at se svaret+

X


39) Hvidovres nr. 6 begår i eget straffesparksfelt i et forsøg på at spille bolden, et satset benspænd på Brøndbys nr. 10, og bremser dermed et lovende angreb. Hvad gør du nu?

1 Straffespark til Brøndby og ingen følgestraf
X Straffespark til Brøndby og advarsel
2 Straffespark til Brøndby og udvisning

Klik på + for at se svaret+

1


40) Kampen mellem Hvidovre og Brøndby er nu gennemført. Du sidder i omklædningsrummet og nyder en velfortjent sodavand med brus, da det banker på døren, og en official fra Brøndby kommer ind i omklædningsrummet. Han forstod ikke lige din afgørelse på spørgsmål nr. 40, og spørger dig derfor: Hvilken af følgende forseelser begået af en official skal medføre udvisning?

1 At forhale en igangsættelse, som skal foretages af ens eget hold
X At forhale en igangsættelse, som skal foretages af modspillerne
2 I begge tilfælde

Klik på + for at se svaret+

X


41) I en nærkamp om bolden i blåt holds straffesparksfelt glider blå nr. 5 ud af banen, kommer til skade og bliver liggende uden for banen. Hvor længe hører han med i vurdering af en evt. offside-vurdering?

1 Indtil bolden er spillet lovligt ud af straffesparksfeltet af hans modspiller
X Indtil bolden er i besiddelse af hans medspiller
2 Indtil bolden er spillet lovligt ud af straffesparksfeltet og op mod midten af hans medspiller

Klik på + for at se svaret+

2


42) I en tackling glider spiller nr. 10 ud over sidelinjen lige foran modspillernes udskiftningsboks. Bolden forbliver i spil. Massøren fra udskiftningsboksen springer op, og holder fast i spiller nr. 10, så han ikke hurtigt kan komme ind på banen igen. Hvad skal der dømmes?

1 Direkte frispark + Advarsel
X Indirekte frispark + Advarsel
2 Lade bolden falde + Advarsel

Klik på + for at se svaret+

1


43) Bolden er i spil, da en spiller, med fuld kraft, kaster en støvle efter modspillernes træner, som befinder sig i eget tekniske område. Træneren bukker sig og undgår at blive ramt. Din afgørelse?

1 Udvisning + Indirekte frispark
X Udvisning + Direkte frispark på sidelinje
2 Advarsel + Direkte frispark, fra der hvor spilleren stod

Klik på + for at se svaret+

X


44) I en HS2-kamp er stillingen 1-0 efter 89 min. spil. Udeholdet er i angreb og sparker bolden på modspillernes mål. Målmanden er klar til at gribe bolden, men vælger at lade bolden går forbi sig og i mål, idet han hører et fløjtesignal forinden. Det var en tilskuer fra hjemmeholdet, som blæste i en fløjte i situationen. Hvad gør du?

1 Anerkender scoring + indberetning
X Anerkender scoring + indberetning
2 Annullerer scoring + lader bolden falde

Klik på + for at se svaret+

2


45) Rød angriber sparker bolden på blåt holds mål. Målmanden griber bolden. Han frigør bolden til spil ved at sparke den ud af straffesparksfeltet og mod midterlinjen. Da bolden er i luften omkring midtercirklen, ser dommeren, at målmanden er kommet til skade. Dommeren standser spillet. Hvordan og hvor foretages næste igangsættelse?

1 Lader bolden falde i midtercirklen til blåt hold
X Lader bolden falde til målmanden i hans straffesparksfelt
2 Målmanden får lov til at frigøre bolden fra hænderne igen

Klik på + for at se svaret+

X


46) Da en yderst drabelig pokalkamp mellem Brøndby og FCK når frem til straffesparkskonkurrence, konstaterer dommeren, at FCK har 7 mand tilbage på banen, idet 4 af dem var udvist i ordinær spilletid. En af de 7 FCK spillere får en fibersprængning af at sidde i det våde græs inden konkurrencen og kan derfor ikke deltage. Hvad gør du?

1 Afbryder kampen, idet der skal være minimum 7 spillere pr. hold.
X Reducerer Brøndby til 6 og afvikler konkurrencen
2 Tillader FCK at anvende en reserve og afvikler konkurrencen

Klik på + for at se svaret+

X


47) Hvilken af følgende er den korrekte formulering af en af de 12 forseelser til direkte frispark?

1 Forsætligt spiller bolden med hånd eller arm
X Begår en hands-forseelse
2 Forsætligt eller uforsætligt spiller bolden med hånd eller arm

Klik på + for at se svaret+

X


48) Hvid forsvarsspiller spiller med vilje bolden med armen i eget straffesparksfelt, og bremser et lovende angreb. Hvad skal din afgørelse være?

1 Straffespark + udvisning
X Straffespark + advarsel
2 Straffespark. Ingen følgestraf

Klik på + for at se svaret+

X


49) I en HS2-kamp tildeles rød spiller nr. 7 en advarsel og dermed 10 min. tidsbegrænset udvisning. På vej ud af banen tager spilleren trøjen af. Hvad gør du?

1 Ingenting
X Advarsel nr. 2 for usportslig opførsel og dermed udvisning
2 Straffespark - ingen følgestraf

Klik på + for at se svaret+

1


50) Der er dømt hjørnespark til rødt hold. Da igangsættelsen er foretaget, bolden er i spil, og før bolden havner i straffesparksfeltet, holder en forsvarsspiller voldsomt og vedholdende fast i rød nr. 10 og de falder begge til jorden. Hvad skal din afgørelse være?

1 Straffespark. Ingen følgestraf
X Påtale til forsvarsspilleren + omspark
2 Straffespark + advarsel til forsvarsspilleren

Klik på + for at se svaret+

2


51) Rød nr. 10 er i offsideposition, da rød nr. 9 sparker bolden på modspillernes mål. Bolden rammer overliggeren og efterfølgende målmandens skulder og havner hos rød nr. 10, som sparker bolden i modspillernes mål. Hvad skal din afgørelse være?

1 Mål
X Offside for at indvirke på spillet
2 Offside for at opnå en fordel

Klik på + for at se svaret+

2


52) Rødt hold foretager en høj aflevering ind i modspillernes straffesparksfelt. En rød spiller bruger en medspiller som støtte i sit spring, springer højere end forsvarsspillerne, og header bolden i modspillernes mål. Hvad skal din afgørelse være?

1 Anerkendelse af scoringen
X Direkte frispark for at holde + advarsel
2 Indirekte frispark + advarsel

Klik på + for at se svaret+

2


53) Straffespark. Sparkeren spørger dig nu, hvor bolden skal ligge. Det rigtige svar er:

1 Den skal ligge, så den rører centrum af straffesparksmærket
X Den skal ligge, så den rører forreste punkt af straffesparksmærket
2 Den skal ligge, så den rører bageste punkt af straffesparksmærket

Klik på + for at se svaret+

1


54) Der er dømt et indirekte frispark til det forsvarende hold på deres eget straffesparksfelts grænselinje. Forsvareren sparkede bolden til sin målmand, så han kunne losse den op ad banen. Bolden ramte en knold undervejs, snittede målmandens fod og gik ind i målet. Kendelse?

1 Mål
X Indirekte frispark
2 Hjørnespark

Klik på + og se svaret+

1


55) Rødt hold har hjørnespark. Sparket tages, og bolden kommer i hoftehøjde ind foran mål, hvor blå spiller, i samme øjeblik som rød angriber skal til at flugte til bolden, går ned for at heade til bolden, og header direkte ind i angriberens støvle. Hvad skal der dømmes?

1 Indirekte frispark til rød + advarsel
X Straffespark til rød
2 Indirekte frispark til rød

Klik på + for at se svaret+

2


56) Målmanden er i forbindelse med en redning havnet bag mållinjen lige uden for målet. Målmandens hold har erobret bolden og er i gang med et hurtig omspil midt på banen. Målmanden spytter efter en modspiller som står i straffesparksfeltet få meter fra ham. Hvad skal din afgørelse være?

1 Udvisning af målmanden + lader bolden falde
X Udvisning af målmanden + indirekte frispark
2 Udvisning af målmanden + straffespark

Klik på + for at se svaret+

2


57) I en HS2-kamp er bolden i spil, da en træner sparker en genstand ind på banen. Hvad skal følgestraffen være?

1 Påtale
X Advarsel
2 Udvisning

Klik på + for at se svaret+

2


58) Rødt hold er i angreb, og rød nr. 8 sparker bolden på modspillernes mål. Rød nr. 9 er i on-side position ved straffesparksmærket, mens rød nr. 10 befinder sig i offside position. Målmanden foretager en redning, bolden ryger ud og rammer tilfældigt rød nr. 9, hvorefter den havner hos rød nr. 10, som sparker bolden i mål. Hvad skal der dømmes?

1 Mål
X Offside for at opnå fordel
2 Offside for at indvirke

Klik på + for at se svaret+

2


59) I en pokalkamp skal vi nu i gang med straffesparkskonkurrencen. Hvert hold skal som bekendt tage fem spark. Hvad nu?

1 LD-2 skal have navnene og rækkefølgen de sparker i
X Du skal, af anførerne, have navnene på de fem spillere, der skal sparke i første omgang
2 Du skal ikke have navnene på de spillere, som skal sparke

Klik på + for at se svaret+

2


60) Hvilken lovmæssig betegnelse anvendes for stedet, hvorfra et straffespark skal tages?

1 Straffesparkspletten
X Straffesparksmærket
2 11 meter pletten

Klik på + for at se svaret+

X


61) I en §3-kamp anviser dommeren forbindelse med en udskiftning grøn 7’er, hvor han skal forlade banen - modsat holdets tekniske område. Grøn 7’er vælger imidlertid at slaske over til eget tekniske område, og forsinker herved igangsættelsen til modspillerne, hvor bolden havde passeret midterlinjen og sidelinjen. Kendelse?

1 Indkast til modspillerne samt advarsel til grøn 7’er
X Indirekte frispark til modspillerne samt advarsel til grøn 7’er
2 Direkte frispark til modspillerne samt advarsel til grøn 7’er

Klik på + for at se svaret+

1


62) Hvad er den normale størrelse på en fodboldbane til en turneringskamp?

1 100 x 60 meter
X 102 x 65 meter
2 105 x 68 meter

Klik på + for at se svaret+

2


63) Indirekte frispark til angriberne på kanten af målfeltet. Angriberen tager frisparket hurtigt og sparker mod mål, før målmanden er kommet på plads. En forsvarer kaster sig gennem luften og slår med en flot redning bolden uden om mål – desværre med hånden. Ellers var bolden helt sikkert endt inde i mål. Hvad dømmes?

1 Straffespark og udvisning
X Omspark – målmanden var ikke på plads
2 Straffespark og advarsel

Klik på + for at se svaret+

2


64) En af følgende faconer er ikke tilladt for en målstang eller en overligger. Hvilken?

1 Rund
X Trekantet (ligesidet)
2 Rektangulær

Klik på + for at se svaret+

X


65) Ved et indirekte frispark glemmer dommeren at række armen i vejret. Angriberne sparker bolden direkte i mål. Hvad gør dommeren, da han opdager sin fejl straks efter (og før bolden er sat i spil igen)?

1 Dømmer mål
X Dømmer målspark
2 Lader frisparket tage om

Klik på + for at se svaret+

2


66) Målmanden hånddribler med bolden efter at have grebet den. Efter 4 sekunder kommer en angriber og prikker til bolden, lige da den ved hånddriblingen rammer jorden. Hvad dømmes?

1 Ingenting
X Indirekte fripark for at forhindre målmanden i at sætte bolden i spil
2 Indirekte frispark for farligt spil

Klik på + for at se svaret+

X


67) Der er straffespark. Men det er lidt svært at finde straffesparksmærket, for det står på det nærmeste under vand. Sparkeren anbringer derfor bolden lige ved siden af vandpytten, så han kan få nogenlunde fast grund. Er det i orden?

1 Ja - så længe det er på linje og højst 1 meter fra mærket
X Ja
2 Nej

Klik på + for at se svaret+

2