Spørgsmål og svar om analysen
Hvordan er analysens resultater beregnet, hvad dækker tallene over, og hvor er der usikkerheder og begrænsninger? Her finder du svar på centrale spørgsmål om analysens metode, datagrundlag og de estimater, der sætter tal på breddefodboldens samfundsværdi.
Hvem har bestilt og finansieret analysen – og hvordan er analytikernes uafhængighed sikret?
Analysen er bestilt og finansieret af DBU. Det er det uafhængige konsulentfirma ADC Consulting har gennemført analysen. DBU har sparret med ADC om datakilder og metode, men det er ADC, der har udført og står på mål for beregningerne i analysen.
Hvad omfatter analysen, og hvad omfatter den ikke?
Analysen vedrører organiseret breddefodbold under DBU. Professionel fodbold som Superligaen og A-Ligaen er ikke medregnet, og det samme gælder selvorganiseret fodbold og fodbold under andre organisationer som eks. DGI og DAI. Analysen beskriver derfor ikke værdien af al fodbold i Danmark.
Kan alle rapportens beløb slås sammen til fodboldens samlede værdi?
Nej. Rapportens tal måler forskellige typer værdi: omsætning, BNP og beskæftigelse er økonomiske aftryk, sundhedsgevinster er beregnede undgåede omkostninger, og frivillighed er en økonomisk værdisætning af ulønnet arbejde. Tallene kan derfor ikke uden videre lægges sammen, da der kan være overlap og forskellige beregningsprincipper.
Hvad er beregningerne lavet på baggrund af?
Beregningerne bygger på flere datakilder, bl.a. DBU's medlemstal, undersøgelser blandt medlemmer og frivillige, tidligere projektevalueringer, Danmarks Statistik og omkostningsestimater fra danske myndigheder. Beregningsgrundlag, antagelser og metoder er beskrevet i analysens metodekapitel, så det er muligt at følge, hvordan estimaterne er fremkommet.
Hvad betyder det, at breddefodbolden skaber 2,1 mia. kr. i omsætning og ca. 1,1 mia. kr. i BNP?
De 2,1 mia. kr. er et estimat af den direkte og indirekte omsætning, som aktiviteten i breddefodbolden understøtter. BNP-bidraget på ca. 1,1 mia. kr. er den tilhørende værditilvækst – ikke omsætning eller en indtægt til staten. Beregningen tager udgangspunkt i branchedata og Danmarks Statistiks input-output-tabeller.
Ville pengene og arbejdspladserne ikke bare blive skabt et andet sted, hvis folk ikke spillede fodbold?
Det kan analysen ikke fastslå. Input-output-modellen viser den økonomiske aktivitet, der er forbundet med breddefodbolden, men beregner ikke, hvad alle ressourcer alternativt ville være blevet brugt på. Resultaterne skal derfor forstås som breddefodboldens økonomiske aftryk – ikke som et mål for, hvor meget mindre dansk økonomi nødvendigvis ville være uden breddefodbold.
Hvor sikkert er estimatet om, at fodbold giver en årlig sundhedsgevinst på 963 mio. kr.?
De 963 mio. kr. er et modelbaseret estimat og ikke en observeret besparelse på de offentlige budgetter. Beregningen bygger bl.a. på medlemmernes vurdering af deres aktivitetsniveau uden organiseret fodbold og Sundhedsstyrelsens estimater for omkostninger ved fysisk inaktivitet. Derfor er der usikkerhed knyttet til både det kontrafaktiske scenarie og den anvendte enhedsomkostning.
Er fodboldens negative effekter som f. eks. fodboldskader, regnet med i analysen?
Ja. Sundhedsudgifterne opgøres som merudgifter ved fysisk inaktivitet sammenlignet med fysisk aktive personer. Da nogle sundhedsudgifter blandt aktive skyldes idrætsskader, indgår disse udgifter i sammenligningsgrundlaget og reducerer dermed den beregnede sundhedsgevinst.
Hvordan kan frivilliges arbejde være 7,6 mia. kr. værd, når de ikke får pengene udbetalt?
De 7,6 mia. kr. er ikke en indtægt eller en faktisk besparelse, men en økonomisk værdisætning af den arbejdsindsats, de frivillige leverer. Timerne værdisættes med lønniveauet for sammenlignelige arbejdsfunktioner. Tallet illustrerer dermed størrelsesordenen af det arbejde, som udføres uden almindelig løn.
Dokumenterer analysen, at fodbold og fodboldens indsatser er årsag til alle de målte effekter?
Nej. Analysen anvender forskellige metoder, og styrken af dokumentationen varierer mellem områderne. Nogle resultater er økonomiske modelberegninger, andre bygger på surveys, sammenhænge eller scenarier, og fx de sociale indsatser er ikke randomiserede effektstudier. Derfor skelner rapporten mellem observerede resultater, estimater, sammenhænge og beregnede potentialer.
