Samfundsansvar

Som organisation og med fodbolden som redskab, ønsker DBU at gøre en forskel i samfundet. I DBU bruger vi aktivt vores indflydelse og fodbolden til at sætte et positivt aftryk på vores omgivelser sammen med fodboldens interessenter.

DBU er forrest i feltet, når det kommer til samfundsmæssigt engagement blandt verdens fodboldforbund, blandt andet på grund af det stærke fokus på breddeområdet. Derudover har DBU udviklet en lang række aktiviteter der tager hånd om blandt andet inklusion og sundhed gennem fodbolden, som eksempelvis Get2 Fodboldskoler, 11 for Health, Plads til Alle og FC Prostata.