Brian Laudrup
Han er blevet kåret som ’Årets Spiller’ i Danmark fire gange; flere end nogen anden. Og han opnåede den samme titel i Skotland to gange – som den første ikke-britiske spiller.
Brian Laudrup er formentlig den eneste spiller i verden, der har modtaget en stående ovation for at tage et indkast, men sådan var det på Ibrox i Glasgow, hjemmebane for Rangers FC. Det skete ofte, eftersom han opererede på en af flankerne, hvor han som en gazelle og med fuld kontrol over bolden udmanøvrerede modstanderne og efterlod dem som strandede hvaler inden han spillede en holdkammerat fri til scoring.
Om nødvendigt scorede han også selv. Men han var først og fremmest ligesom Michael Laudrup, Jesper Olsen og Jesper Grønkjær en spiller, som med et enkelt træk, en enkelt dribling eller en enkelt bevægelse kunne skabe sig en målchance for sig selv eller en holdkammerat.
Tilhængerne forgudede ham for hans virtuose driblinger og elegante gennembrud, som han også demonstrerede i Sverige i juni 1992, da Danmark vandt Europa Mesterskabet.
Brian Laudrup var ligesom sin storebror et eksempel på, at når fodboldspillet er bedst, forener det ballettens elegance, litteraturens visionære kraft, skuespilkunstens dramatik og billedkunstens form-og linjespil.
Det var mod Brasilien i kvartfinalerne i VM-slutrunden i 1998, Brian Laudrup optrådte på det danske landshold for sidste gang. Michael Laudrup sluttede i den rød-hvide dragt ved samme lejlighed. De to brødre omfavnede hinanden på banen efter det sidste fløjt; et smukt billede af to af fodboldens største poeter, som havde udtrykt sig uforglemmeligt med bold, tyngdekraft og timing.
Brian Laudrup fortsatte med klub-fodbold, men han måtte stoppe sin karriere allerede som 31-årig på grund af en konstant smertende akillessene.
Optaget i Fodboldens Hall of Fame i 2012
Født 22. februar 1969 i Wien
Klubber: Brøndby IF • Bayer 04 Uerdingen • FC Bayern München • ACF Fiorentina • AC Milan • Rangers FC
82 landskampe • 21 mål (1987-98)
