Årets Gjensidige Kvindeliga-spiller 2020
Se hvordan Emma Snerle blev overrasket af sin mednominerede Sara Thrige, efter Fortuna Hjørrings Champions League kamp. Video TV3 Sport
Olivia Møller Holdt, Fortuna Hjørring
19-årige Olivia Møller Holdt har i løbet af 2020 markeret sig som en markant profil i Gjensidige Kvindeliga. På banen udviser hun gang på gang overskud og ansvar til at iscenesætte sig selv og sine medspillere, og kan med sin store spilforståelse dække mange positioner. Olivia har udviklet et teknisk meget højt niveau, er klog på bolden, og ofte kampafgørende for sit klubhold Fortuna Hjørring, hvor hun er faldet godt og hurtigt til efter skiftet fra VSK i sommers. Hun er en gennemført offensiv spiller, der er både fræk og flabet på banen, men altid med et glimt i øjet.
VINDER: Emma Strøm Snerle, Fortuna Hjørring
Emma har trods sin unge alder spillet mange kampe både på landshold og i kvindeligaen. Hun er gået fra talent til at være profil i kvindeligaen, hvilket er en glædelig udvikling. Emma har et teknisk højt niveau med især gode vendinger. Derudover er hun blevet mere matchafgørende med både assists og mål. En uhyre vigtig brik i Fortuna Hjørrings jagt på succes.

Nanna Christiansen, Brøndby IF
Hun leverer år efter år vigtige scoringer og assists for Brøndby IF og er en stor del af klubbens succes. 31-årige Nanna er en offensiv spiller, som ved hvor målet står, hvilket en placering øverst på topscorerlisten også er det synlige bevis på. På landsholdet leverer hun, når chancen byder sig, og hvis der i dansk fodbold var en MVP, ville det nok være Nanna. Hun besidder en unik fighter-vilje og en vindermentalitet, der er større end de flestes!

Sara Gedsted Thrige Andersen, Fortuna Hjørring
Sara leverer altid på et højt niveau for sit ligahold Fortuna Hjørring, og har udviklet sig til en hårdtarbejdende leder, der også viser vejen for de yngste spillere. Som back-spiller har Sara en imponerende evne til at gå med i det offensive spil, og er med sine utallige assist og mål ofte med i kampafgørende situationer. På banen har hun har udvist stor stabilitet og overblik, og er virkelig stærk på bolden. Hun er ydmyg og dedikeret, og et stort aktiv for holdet, både offensivt og defensivt.
2019 | Nicoline Sørensen, Brøndby IF |
2018 | Nanna Christiansen, Brøndby IF |
2017 | Stine Larsen, Brøndby IF |
2016 | Florentina Olar, Fortuna Hjørring |