Oplæg Fodboldens Kongres 2024

Herunder finder du optagelserne af alle faglige oplæg fra Fodboldens Kongres 2024.

Vær opmærksom på, at hverken videoer eller dette link til sitet med videoer må videredistribueres eller deles med andre. 


Sportslig sammenhængskraft på tværs af køn

Fodbold for piger og kvinder er i stor vækst. Derfor er der et naturligt behov for, at klubber og forbund sætter fokus på den sportslige sammenhængskraft på tværs af køn. Oplægsholderne giver indsigt i, hvordan der samarbejdes – eller ikke samarbejdes på tværs af køn i deres organisation. Mød FC Nordsjællands sportschef, Jan Lauersen, Kenneth Heiner-Møller, Talent- og Udviklingschef i DBU, Patricia González, Teknisk direktør i Atletico Madrid samt radiovært Amalie Bremer, der også diskuterer, hvor samarbejdet giver merværdi, og hvor det kan være en ulempe. 


Hele Danmarks Klubhus og Playful Performance

Se oplægget, hvor ’Hele Danmarks Klubhus’: Et kultur- og infrastrukturprojekt, der skal bidrage til udviklingen af dansk fodbold de næste mange år, præsenteres. Oplev Kasper Hjulmand, landstræner for Herrelandsholdet, fortælle om drømmen om at realisere fodboldens potentiale. Bliv klogere på legens potentiale med oplæg fra Per Havgaard, Sr. Knowledge Manager i LEGO Fonden, og hør Thomas Fenger, idémand bag tankerne, folde ’Playful Performance Sammen’ ud. 


Fællesfodbold for børn

Børnestrategiens hovedfokus er at sætte barnet i centrum, både som individ og som sportsudøver. Men selvom vi taler om trivsel, pædagogik og børnerettigheder, står kønsopdeling stadig som det primære i vores træningsstruktur. Oplev i dette oplæg Hesterine De Reus fra FIFA, Anders Lange, chef for FC København Børnefodbold, Lenni Lund, Børneudviklingschef I Næsby Boldklub og Ann-Elisabeth Knudsen, Cand. Mag i dansk og psykologi, der dykker ned i begrebet og vender fordele og udfordringer ved fællesfodbold for børn.


VAR's betydning for fodbolden

Kom hele vejen omkring VAR, når oplægget blandt andet fortæller mere implementeringen, udviklingen og formålet med VAR. Oplev blandt andet Stig Tøfting, Michael Johansen og andre kendte fodboldaktører i en ærlig paneldebat om VAR.


Dommeren er en del af fodboldfamilien 

Hvordan fastholder man folk i dommergerningen? Og sikrer at både folk inde- og udenfor sidelinjen holder den gode tone overfor dommeren? Det er nogle af de diskussioner, som du kan opleve i dette modul.


Frivillige er forskellige - hvordan håndteres dette?

Frivillige er uundværlige for dansk fodbold. Men de mange ildsjæle er forskellige, og det kræver både viden og arbejde at håndtere, fastholde og gøre plads til alle frivillige på banen og i klubben.
I en paneldebat fortæller tre frivillige i tre forskellige aldersgrupper om, hvad der motiverer dem til at fortsætte det frivillige arbejde, og ikke mindst give deres syn og viden på hvordan man samarbejder trods forskelligheder.


Klubledelse - Ledelse af frivillige og ansatte

Gerhard Grubb Waaentz, formand for DBU Breddes frivillighedsgruppe og Claus Dall, næstformand for DBU Breddes frivillighedsgruppe, er dagens oplægsholdere og gør os klogere på, hvordan dygtig ledelse skaber velfungerende fodboldklubber.


Vind med viden

Ny viden fortsætter med at vinde frem i fodbold, hvor selv små ændringer kan gøre den store forskel på banen. Det gælder både udviklingen af spillet på banen og de mange forberedelser udenfor banen. I den internationale fodboldverden er videns- og analyse-afdelingerne under kraftig vækst – og herhjemme bruger både klubber og forbund viden og analyse i stigende grad. Vi zoomer ind på forskellige erfaringer og holdninger – blandt andet med en klubs konkrete metoder og erfaringer.