FC København og FC Nordsjælland topper ny licensrangering
De to sjællandske klubber FC København og FC Nordsjælland topper med 4,5 stjerner listen over indrangering i introduktionen af et nyt licenssystem for ungdom, herrer. Stjernerne uddeles på baggrund af både en samlet score og minimumskrav. Der lægges i bedømmelsen vægt på både klubbens succes med at producere talenter og investeringen i de organisatoriske rammer.
I alt 40 klubber er blevet indrangeret ud fra det nye system, og i listen nedenfor ses den nye indrangering for sæsonen 2019/2020.
Indrangeringen er ikke kun et værktøj i klubbernes arbejde med at optimere talentudviklingen, men danner ligeledes baggrund for, hvorvidt deres U17- og U19-hold placeres i hhv. U17/U19 Ligaen, Divisionen eller under Lokalunionernes rækker.
Læs mere om baggrunden for det nye licenssystem i nyheden her
Indrangeringen for den kommende sæson:
Herunder en forklaring af den vægtning, de forskellige områder tildeles, og hvilken score, der afgør antallet af stjerner.
Du kan dykke dybere ned i detaljerne i Licensmanualen her
Det er første gang, at licenssystemet i denne udformning ser dagens lys på baggrund af 2 ½ års arbejde. Derfor inviteres alle ansøgerklubber til om kort tid at deltage i et møde sammen med DBU og Divisionsforeningen vedr. en evaluering af processen – fra tilblivelse til tildeling.
Der gives 1-årige licenser i den første licensperiode.