Det har været en vigtig og betydningsfuld dag for europæisk fodbold i København.

Aleksander Čeferin holdt en meget stærk tale. Hans brug af H.C. Andersens ‘Kejserens nye klæder’ var både velvalgt og tankevækkende. Budskabet var ikke til at misforstå: I en alvorlig situation skal nogen turde sige tingene, som de er. Det kræver mod og lederskab, og det viste Čeferin i dag.

Jeg vil samtidig fremhæve kulturminister Zenia Stampe. Hun leverede en fremragende tale og en meget stærk opbakning til dansk og europæisk fodbold i den situation, vi står i med FIFA. Den opbakning betyder meget, og jeg er rigtig glad for, at den danske regering så tydeligt står vagt om de værdier og den måde at organisere fodbolden på, som vi tror på.

Også en stor tak til EFC og Nasser Al-Khelaïfi for at samle europæisk klubfodbold i København og bidrage til den fælles europæiske dialog. Det er netop nu afgørende, at klubber, forbund, UEFA og politiske beslutningstagere står tæt sammen.

Dagens taler viste mig, at vi ikke står alene. Der er en stærk vilje til at stå sammen om europæisk fodbold og sige fra, når det er nødvendigt.