Når de danske fodboldklubber søger om licens, skal de dokumentere imødekommelse af en lang række krav inden for blandt andet økonomi, stadions og organisation, når DBU’s Licensudvalg skal tildele licens.
I februar skulle de danske fodboldklubber i de bedste danske rækker søge licens ud fra den række, de spillede i på ansøgningstidspunktet.

De ansøgninger er nu gennemgået af DBU’s Licensadministration, og efterfølgende endeligt behandlet af DBU’s Licensudvalg.

Alle klubber fik deres ansøgte licens den 1. maj., og der var ingen klubber, der fik afslag. Der har dermed ikke været nogle klubber, der har været igennem en appelproces.

Klublicenser

Superliga
Alle 12 klubber har ansøgt og fået udstedt licens til både 3F Superligaen samt UEFA’s turneringer.

1. Division
Alle nuværende klubber i 1. division har søgt om licens til 1. division. Alle ansøgninger er godkendt.  

Kvindeligaen
Otte klubber har søgt om licens til Kvindeligaen. Fem har samtidig søgt om UEFA licens. Alle ansøgere har fået tildelt deres ansøgte licenser. 

1. Division Kvinder
Syv klubber har søgt om licens til 1. division kvinder, og alle syv har fået udstedt licens.

Senior licensklubberne for sæsonen 2025/2026 ser dermed således ud:

Superligaklublicens og UEFA-licens
AGF, Brøndby IF, FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Lyngby Boldklub, Randers FC, Silkeborg IF, Sønderjyske Fodbold, Vejle B, Viborg FF, AaB

Kvindeligaklublicens og UEFA-klublicens
FC Nordsjælland, Fortuna Hjørring, Brøndby IF, OB Q og HB Køge.

Kvindeligaklublicens
AGF, Kolding IF og B93Q

1. Divisionsklubslicens
B93, AC Horsens, Esbjerg fB, FC Fredericia, FC Roskilde, HB Køge, Hillerød Fodbold, Hobro IK, Hvidovre, Kolding IF, OB, Vendsyssel FF

Klubber med licens til 1. Divison kvinder
ASA Fodbold, FC Midtjylland, Næstved Herlufsholm, Thisted FC, Varde IF, Østerbro IF, AaB